23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Mål og midler

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad
Medlemmerne af Praktiserende Landinspektørers Forening plejer ikke at gøre større væsen af sig. De passer omhyggeligt deres arbejde og sørger med måleudstyr og skelpæle for at alt går rigtigt til, når arealer måles op i det ganske land. Det var derfor en brat opvågning, da foreningen pludselig kom i fokus i politiske bestræbelser på at liberalisere branchen og derved øge konkurrencen.

Et tværministerielt embedsmandsudvalg har udarbejdet en rapport, som ifølge landsinspektørerne er fuld af fejl og misforståelser og som går helt og aldeles uden om de input, som landinspektørerne har bidraget med.

Landinspektørerne er pragmatiske folk og er som sådan ikke bange for konkurrence. Det handler derfor ikke om brødnid, når landinspektørerne føler sig forurettede. Det handler om mødet mellem erhvervsliv og embedsmandsværket. Og det handler om landinspektørernes oplevelse af afmagt over for et politisk system, som ikke er lydhørt over for branchens indvendinger.

Om det er rimeligt og formålstjenligt eller ej at ændre betingelserne for landinspektørerne herhjemme for at skabe øget konkurrence er i sidste ende en politisk afgørelse. Det er imidlertid rimeligt at undersøge sagen til bunds, så beslutningen træffes på et korrekt og gennemskueligt grundlag.

Og det er der i skrivende stund noget der tyder på ikke er tilfældet. Det erhverv, som tegner branchen, føler sig i hvert fald borddømt og overset – ja, nærmest til grin.

Det er ikke fair og det er ikke en del af folkestyrets DNA. Det ligner en ”ommer”.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094