23948sdkhjf

Skoleelever byudvikler ved hjælp fra populært computerspil

I dag præsenterer skoleelever byudviklingsidéer vedrørende Folehavekvarteret i København. Idéerne er et led i et forsknings- og udviklingsprojekt, som inddrager både Lego og computerspillet Minecraft
Det seneste halvandet år har et forsknings- og udviklingsprojekt med deltagelse fra Københavns Kommune og Aalborg Universitet i København i flere tilfælde givet unge fra den københavnske Kirsebærhaven Skole mulighed for at bringe deres tanker og idéer i spil, når det gælder udvikling af Folehavekvarteret i hovedstaden, der har kæmpet med kriminalitet og utryghed.

Blandt andet har skolens 7. klasseelever senest udviklet idéer til forbedringer, som de har bygget op i Lego eller i computerspillet Minecraft, og som de præsenterer for et dommerpanel bestående af blandt andre en arkitekt fra områdefornyelsen og Teknik- og Miljøforvaltningen i dag.

”Hele idéen og målet med projektet har først og fremmest været at skabe en platform for, at forvaltningen kan komme i dialog med børnene. At give dem indsigt i de problemer og udfordringer og ikke mindst løsninger, børnene har, og udfordre dem”, siger Rikke Magnussen, forsker i ny læringsteknologi ved Aalborg Universitet i København, der er en af hovedpersonerne bag projektet.

Projekt skaber karrieredrømme

Hun påpeger, at børnene har fået præsenteret hovedprincipper inden for byplanlægning og kalder projektet en ”teknisk borgeruddannelse”, hvor arkitekter og børn har skullet lære at tale samme sprog.

Her har Minecraft-spillet, hvor man - typisk med kvadratiske byggeklodser - kan opbygge hele byer, udgjort et vigtigt redskab.

”Det er et redskab og et sprog, som falder børnene meget naturligt, og gør idéer nemmere at få sat ord på”, siger hun og understreger, at forhåbningen er, at hele eller dele af idéerne går videre og bliver tænkt ind i den fornyelse, som det er påtænkt, at området skal igennem.

”Det er sjovt at tænke over at et spil kunne være fremtiden for Folehaven”, siger 13-årige Dilan Bulut, der er en af deltagerne i projektet, til DR Ultra.

Rikke Magnussen peger desuden på, at, at projektet har været med til at åbne børnenes øjne for nye karrieremuligheder.

”Flere af dem er kommet hen og har sagt, at de vil være arkitekter, når de bliver store”, siger hun.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11