DAGENS LEDER: Sundt for samfundet
Det mener Licitationen, Byggeriet Dagblad
Udover, at de store offentlige sygehus-investeringer give borgerne bedre behandling, så øger investeringerne aktivitetsniveauet især i bygge- og anlægssektoren.
Det smitter naturligvis positivt af på beskæftigelsen. Og dermed er investeringen i syghusene også på den vis en samfundsmæssig fornuftig investering.
Desværre er det ikke altid, at staten, regionerne og kommunerne formår at skabe en jævn og stabil byggeaktivitet. Og går det helt galt, så kan man risikere, at havne i en go-stop-go situation, som vil give bygge- og anlægsbranchen en mavepuster, som kan blive svær at rejse sig efter.
De store offentlige projekter har ofte en forholdsvis lang tilløbstid. Det skyldes den politiske beslutningsproces og det faktum, at det naturligvis tager tid at få projekteret og udbudt opgaverne. Selvom også denne proces giver beskæftigelse, så er det først når spaden stikkes i jorden, at det for alvor batter noget i job-statistikkerne.
Derfor er det vigtigt, at de offentlige bygherrer allerede nu sørger for, at der er opgaver klar, når f.eks. de store sygehusbyggerier klinger af.
På den vis kan man sikre en jævn byggerytme med jævne priser og god, jævn beskæftigelse.
Det, der på godt dansk kan betegnes som en win-win situation