23948sdkhjf

Medie: Sveriges regering vil kunne lukke Øresundsbroen

Den svenske regering er klar til at lukke Øresundsbroen midlertidigt, skriver den svenske avis Dagens Industri
Den svenske regering har lavet et udkast til et lovforslag, der gør det muligt for svenskerne at lukke Øresundsbroen for at dæmme op for tilstrømningen af asylansøgere. Det skriver avisen Dagens Industri torsdag.

"Øresundsbroen er en af Sveriges vigtigste og mest trafikerede forbindelser med Danmark. En midlertidig lukning af broen kan være en ekstra foranstaltning for at mindske risikoen for, at den offentlige orden eller indre sikkerhed påvirkes som følge af den store tilstrømning af asylansøgere, står der i et udkast til et lovforslag", som Dagens Industri har læst.

Antallet af asylansøgere er ellers faldet i Sverige, efter at landet indførte grænsekontrol. Men det er tilsyneladende ikke faldet nok.

"Antallet af asylansøgere fortsætter med at være på et niveau, så det ud fra et større perspektiv stadig er en alvorlig trussel mod den offentlige orden og indre sikkerhed i Sverige", står der i udkastet ifølge Dagens Industri.

Det nye lovforslag skal gælde i tre år, og hvis det bliver vedtaget, vil det give svenskerne mulighed for at lukke veje og broer.

"Det er ikke hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt, men dette lovforslag, hvis det vedtages, vil give regeringen mulighed for i en nødsituation at lukke broen, uden at skulle gennem rigsdagen først, fordi det sandsynligvis ville tage for lang tid".

Det siger Elin Tibell, pressesekretær for Sveriges infrastrukturminister, Anna Johansson, til Dagens Industri.

/ritzau/

Kilde: /ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093