23948sdkhjf

Byggenyt

REGION HOVEDSTADEN

ISHØJ: Teknik- og Bygningsudvalget i Ishøj Kommune har vedtaget lokalplan 1,73 Rækkehuse ved Vejleåparken endeligt.

Der er udarbejdet et forslag til lokalplan, der giver mulighed for at opføre rækkehuse på de to græsarealer mod Ishøj Boulevard og Ishøj Søvej på begge sider af Vejleåparken.

Boligforeningen AAB har forelagt Ishøj Kommune et ønske om at opføre rækkehuse i én etage på de grønne arealer, der ligger på begge sider af Vejleåparken langs Ishøj Boulevard og Ishøj Søvej. Rækkehusene fortsætter bebyggelsen af familie- og ungdomsboliger fra 2004, som blev opført lige nord for de to områder, som denne lokalplan omhandler.

REGION SYDDANMARK

STRIB: Middelfart Kommune har modtaget en ansøgning om tilladelse til at opføre 30 mindre enfamiliehuse i Vejlby.

Realiseringen af det ansøgte projekt forudsætter imidlertid, at der kan meddeles dispensation fra den gældende lokalplan for området til henholdsvis grundstørrelse og vejbredde. Om det kan bevilges, skal Teknisk Udvalg i Middelfart Kommune tage stilling til på sit møde den 2. december.

Projektet omfatter 30 mindre enfamiliehuse på 109 kvm med tilhørende carport og redskabsskur på i alt 32 kvm.

VIUF: Det indstilles til Kolding Byråds møde i dag, at der frigives et rådighedsbeløb på 4,5 mio. kroner til udbygning af Alminde-Viuf Hallen.

Pengene skal bruges på 375 kvm multisal og 75 kvm depotrum.

Byrådet bliver også bedt om at frigive 1.548.000 kroner til et projekt vedrørende ombygning af svømmesalen på Aalykkeskolen til gymnastiksal.

REGION NORDJYLLAND

AABYBRO: I forbindelse med en flytning af biblioteket i Aabybro, Jammerbugt Kommune, til anden adresse, samt flytning af skolefritidsaktiviteter til det nye skolebyggeri på Kattedamsvej, frigives der mulighed for at opføre ny boligbebyggelse. En ny lokalplan vil skabe mulighed for at opføre etagebebyggelse eller tæt-lav bebyggelse på arealet, og samtidigt ligger boligerne i naturlig tilknytning til de eksisterende boliger mod nord, øst og vest.

Lokalplanen giver mulighed for opførelse af 26 etageboliger eller 13 tæt-lave boliger.

Teknik- og Miljøudvalget i Jammerbugt Kommune godkendte forleden lokalplanforslaget, og sker det samme i kommunalbestyrelsen, fremlægges forslaget til høring i perioden fra 15. december til 23. december.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11