23948sdkhjf

Dansk Byggeri: Uambitiøse klimamål kan koste førerposition

Danske krav om energieffektivitet har givet blandt andet byggematerialeproducenter en styrkeposition. Derfor er det vigtigt at fastholde de nuværende klimamål, mener organisation
Regeringens planer om at slække på de nationale klimamål, kan gå ud over den styrkeposition danske virksomheder har på det internationale marked for grøn teknologi.

Derfor bør regeringen lytte til Klimarådets anbefalinger og fastholde målet om at reducere CO2-udslippet med 40 procent i 2020, mener Dansk Byggeri. Målet kan ifølge rådets første rapport nås uden store omkostninger, men med samfundsøkonomiske gevinster.

”Regeringen har lagt fra land med en fortælling om, at Danmark ikke behøver være frontløbere på den grønne omstilling, da man mener det er forbundet med omkostninger for erhvervslivet. Man har meldt ud, at man vil reducere klimamål, fjerne delmål og skære i bevillingerne til forskning på området. Dermed har regeringen sendt et signal om, at vi ikke skal være så ambitiøse, som vi før har været. Det kan i sidste ende koste os vores førerposition”, siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri.

Eksport af grøn teknologi

Sidste år eksporterede Danmark grøn teknologi for 74 mia. kroner. På byggevareområdet har de danske krav til energieffektivitet givet producenter et solidt afsæt for at sælge produkter og løsninger i udlandet, forklarer Michael H. Nielsen.

”Sætter vi tempoet på den grønne omstilling ned, kan det gå ud over virksomhedernes konkurrencemæssige styreposition. Det er vores løsninger, der kan sælges i resten af verden, når de skal til at reducere deres CO2-udledning”, siger han.

Henrik Garver, adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), er ikke så bekymret for, at regeringen skrotter en række delmål på klimaområdet - blandt andet at kulkraft og naturgas skulle have været udfaset i henholdsvis 2025 og 2035.

”Så længe vi holder fast i ambitionerne om uafhængighed fra fossile brændsler i 2050, så er retningen sat. Nu bør regeringen og folketingets partier i bredt forlig få besluttet, hvilke skridt, der så konkret skal tages. På den måde vil virksomhederne kunne vurdere, hvilke konkurrenceområder, de skal satse på”, siger han.

Klimatopmødet i Paris - COP 21 - begynder i dag.

Politiske klimaaftaler
I februar 2014 indgik den daværende SR-regering, Enhedslisten, SF og Konservative aftale om en klimalov, der indeholder et Klimaråd. Partierne aftale desuden, at der i 2020 skal reduceres 40 procent CO2-udledning.
Med klimaloven forpligtes regeringen til mindst hvert femte år at fremsætte nationale klimamålsætninger med en tidshorisont på 10 år. Klimarådet skal ifølge aftalen nedsættes per 1. januar 2015 og mindst en gang hvert år komme med anbefalinger til regeringen om klimaindsatsen - den første rapport kom torsdag i sidste uge. Ifølge aftalen skal Klimarådet have et budget på 9 millioner kroner om året - udgifterne skal findes på finansloven.
Den allerede vedtagne politik forventes at levere 37 procents CO2-reduktion i 2020, og det vil derfor kræve tiltag at opfylde den nationale målsætning om en 40 procents CO2-reduktion.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.409