23948sdkhjf

AGF håber: Nyt stadion senest i 2020

Et ægte fodboldstadion denne gang. Det er håbet i Danmarks næststørste by. Nybyggeriet, der ifølge MT Højgaard vil koste 300 mio. kroner, vil få publikum tættere på spillerne og forhåbentlig give bedre resultater på og udenfor banen
Et nyt fodboldstadion i Aarhus rykker nærmere.

Prisen bliver omkring 300 mio. kroner, anslog MT Højgaard for godt en måned siden, og som divisionsdirektør i entreprenørfirmaet, Torben Bloch Nielsen, sagde til jp.dk:

”For den pris får man et helt nyt stadion, og det kan i princippet ligge alle steder.

Prisen skulle dække et fodboldstadion med plads til 18.000 mennesker - denne gang uden løbebane - men med 3.500 kvm VIP-faciliteter og overdækkede tribuner i to lag.

En mærkesag

AGF-direktør Jacob Nielsen har siden sin tiltrædelse i 2014 gjort det til sin mærkesag, at byen skal have et nyt stadion, ”for jeg er ikke i tvivl om, at en af grundene til, at AGF ikke er lykkedes inden for de seneste otte-ti år, har noget at gøre med, at stadion ikke er med til at genere den stemning og intimitet, som et nyt kunne gøre”, siger han til flere medier.

Dermed bør det også være en kommunal opgave at opføre et fodboldstadion, der også har landskamppotentiale, mener klubdirektøren.

Og meget tyder på, at fremtiden byder på stadionbyggeri:

”Før eller siden kommer der et stadion i Aarhus med den vækst, vi har, og med den udvikling, der sker i byen, sagde kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad (R), til jp.dk i oktober.

Tidssvarende klubhus

I forvejen har Salling Fondene, som Licitationen skrev 30. oktober, doneret tre mio. kroner til et nyt klubhusbyggeri på Fredensvang.

Dermed er AGF i mål med finansieringen af et tidssvarende klubhus.

Det har længe været på tegnebrættet, med Aart Architects som skitserende, og der går ikke længe, før første spadestik bliver taget.

Da den første bevilling blev givet for tre år siden, drejede projektet sig om udvidelse og ombygning af det eksisterende klubhus. Nu kan også træningsfaciliteter bliver bedre.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093