100 år med kamp for en bedre byggekultur
I år er det 100 år siden Foreningen Bedre Byggeskik blev stiftet for at få kvalitet, enkelthed og klassiske proportioner tilbage i byggeriet. Nu fejres jubilæet med konference og genudgiveler
2
Billeder
Bevægelsen fik lagt grunden til blandt andet de solide murermestervillaer, som mange mennesker elsker og som præger både land og by. (Pressefoto)
Bevægelsen arbejdede for forskønnelse og udvikling af vores almindelige danske bygningskultur og fik lagt grunden til blandt andet de solide murermestervillaer, som mange mennesker elsker og som præger både land og by. Arkitektur til folket
Bedre Byggeskik bevægelsen opstod i 1915 med ambitionen om at få kvalitet, enkelthed og klassiske proportioner tilbage i det almindelige danske husbyggeri med fokus på stilfærdig saglighed, solidt håndværk og ’ærlige’ materialer.
Initiativtagerne til Landsforeningen Bedre Byggeskik bestod af blandt andet af arkitekter, byg- og håndværksmestre, gårdejere, husmænd og forskellige kulturpersonligheder – bl.a. den navnkundige Emma Gad.
Initiativet kom i forlængelse af Akademisk Arkitektforenings ”Tegnehjælpen”, som gav prisbillig, arkitektfaglig rådgivning til bygherrer og bygmestre fra 1907. Bevægelsen satte sig spor over hele landet og husene er i dag attraktive boliger, der er med til at forskønne vores byggede miljø.
”I dag er fokus i forbindelse med nybyggeri ofte på de spektakulære og monumentale værker af kendte arkitekter, mens nybyggeri af almindelige enfamiliehuse og etageejendomme sjældent får meget opmærksomhed. Det er synd, fordi det er disse huse som i høj grad kommer til at tegne den danske bygningskultur i fremtiden og er dem vi møder i vores hverdag. I stedet får vi så nogle typehuse, som er billige og hurtige at producere, men som ikke forholder sig til en dansk byggetradition eller tilfører vores land skønhed eller atmosfære – tværtimod,” siger Birthe Iuel, der er formand for Bygningskultur Danmark.
50.000 huse
Det blev til cirka 50.000 huse i Bedre Byggeskik bevægelsens levetid, og hvis man medregner de senere murermestervillaer, der var direkte inspireret af Bedre Byggeskikbevægelsen, snarere 125.000 huse i alt.
Alle sammen huse, som i deres arkitektur nyfortolkede den danske byggetradition med vægt på enkelhed, harmoni og gedigne materialer. En solid murermestervilla er i dag en af de mest eftertragtede hustyper og opfattes som indbegrebet af et ægte dansk hus, hvori det gode liv leves.
Idealerne skal nytænkes
Bygningskultur Danmark genudgiver i anledning af jubilæet bogen ”Bedre Byggeskik-huset – en bevaringsguide”, der indtil videre er solgt i 10.000 eksemplarer.
Bogen gennemgår husenes arkitektur, materialer og bevaringsværdier og viser gode og dårlige eksempler på istandsættelse og tilbygning.
Derudover afholdes den 26. november en konference, hvor man både fejrer bevægelsen og diskuterer, hvordan man kan løfte arven efter den.
”Vi skal ikke til at bygge som i gamle dage eller kopiere en gammel byggetradition. Men vi tror på, at Bedre Byggeskiks idealer kan gentænkes til vores tid, således at vi får byggeri af en langt højere kvalitet, end det vi ser i dag. Vi er ikke blevet et fattigere samfund end vi var i 1915, så selvfølgelig er det muligt at bygge huse, der er smukke og langtidsholdbare. Virkelig bæredygtighed er ikke bare isolering og termoglas – det er også huse, der står i generationer og bliver smukkere med tiden”, siger Birthe Iuel.
brahe
Bedre Byggeskik
Landsforeningen Bedre Byggeskik blev grundlagt som reaktion på den blandingsarkitektur, kaldet historicisme, der var moderne i den sidste halvdel af 1800-tallet. Historicismen var en stilart, hvor man frit brugte og blandede elementer fra de tidligere historiske arkitekturperioder. Der kunne både være dekorationer fra barok, rokoko og hollandsk renæssance på den samme bygning.
Landsforeningen Bedre Byggeskik blev grundlagt som reaktion på den blandingsarkitektur, kaldet historicisme, der var moderne i den sidste halvdel af 1800-tallet. Historicismen var en stilart, hvor man frit brugte og blandede elementer fra de tidligere historiske arkitekturperioder. Der kunne både være dekorationer fra barok, rokoko og hollandsk renæssance på den samme bygning.
