BIG bygger om på Pittsburgh
Ny USA-masterplan fra den danske tegnestue inviterer naturen og fodgængerne ind i den amerikanske storby
Som mange andre storbyer har stålbyen Pittsburg brug for en revitalisering og den mener Kai-Uwe Bergmann, partner i BIG, at tegnestuen har leveret:
”Masterplanen skal være katalysator for fremtidige investeringer i området, mens vi bevæger os mod mere bæredygtige løsninger og vender os mod at skabe et stærkere lokalsamfund”.
En af grundtankerne bag planen er at tilføre Hill District et nyt netværk af grønne områder og parker, der gør det mere attraktivt for borgere i alle aldre at bruge området.
”Stierne er rundede og inviterer med deres bløde former både fodgængere og cyklister til at bruge bakkerne, som de ligger på. Topografien og den nye tilgængelighed vi forhåbentlig skabe en unik ny del af Pittsburg”, siger arkitekt og stifter Bjarke Ingels fra BIG.
Naturen er tilbage
Han bakkes op af samarbejdspartner Jamie Maslyn fra West 8, der tilføjer:
”Landskabet er som skabt til at give oplevelsen af den uspolerede natur tilbage til byen. Designet skaber en ny åben plads og giver området en helt ny identitet, men vigtigere serverer den naturen for bykvarteret og de besøgende”