Limfjords-ø har fået en ny stirute

Nu er det muligt at genopdage Fur med helt ny arkitektur via tre nye udsigtsposter

Limfjords-øen Furs op mod 40 meter høje molerklinter falder sirligt i svungne lag.

Lagene afslører øens særlige geologi. Hvert år besøger et par hundredetusinde turister øen, hvor der til daglig bor godt 900 mennesker. De besøgende kommer blandt andet for at opleve Knudeklinten, øens smukke natur og de karakteristiske molergrave. Nu giver en ny stirute med tre udsigtspunkter undervejs mulighed for at komme helt tæt på moleret, som har formet Fur gennem 50 mio. år.

”Knudeklinterne står sammen med de gamle råstofgrave som majestætiske figurer i landskabet, og får os til at stoppe op med eftertænksomhed. Det glæder mig meget, at Realdania har set Fur og Knudeklinterne som et ’Sted der tæller’, og vi vil – i samarbejde med museumsafdelingen på Fur - formidle projektet og stedet bredt, så mange vil kunne opleve Furs unikke potentialer”, siger ejer af Fur Bryghus, Mildred Fog der sammen med Realdania, Naturstyrelsen og Skive Kommune er med i partnerskabet om de tre udsigtsposter.

Højner oplevelsen

Projektet er ét af i alt 10 projekter, som gennemføres på særlige steder i den danske natur. Alle projekter indgår i Realdanias kampagne Stedet Tæller, og projektet på Fur gennemføres i samarbejde med Naturstyrelsen. Målet er at skærpe oplevelsen af hvert sted gennem små, enkle arkitektoniske greb af høj kvalitet.

”Naturen er ét af yderområdernes allervigtigste potentialer. Men et potentiale, som kan udnyttes langt bedre end i dag. Projektet på Knudeklinten på Fur er et glimrende eksempel på, hvordan man kan skabe et nyt besøgssted, som på lavmælt og respektfuld vis højner oplevelsen af det, der er hovedattraktionen, nemlig naturen”, siger Christian Andersen, der er programchef i Realdania.

Tegnestuen Leht & Gori har sammen med norske Reiuld Ramstad Arkitekter tegnet de tre udsigtsplatforme, som er udført i cortenstål og inspireret af de mikroskopiske kiselalger - også kaldet diatoméer – som er hovedbestanddelen i moleret. Projektet har derfor fået navnet Diatoméer.

brahe