23948sdkhjf

Hans Jørgensen & Søn skal bygge Lokalpsykiatri Odense

Odense-entreprenøren vinder totalentreprise på 5.000 m² nybyggeri i samarbejde med KPF Arkitekter og Rambøll.
Det bliver et team bestående af Hans Jørgensen & Søn Entreprenører, KPF Arkitekter og Rambøll, der sammen kommer til at opføre det nye hus til Lokalpsykiatri Odense.

Lokalpsykiatri Odense skal bygges i området ved Odense Havn og bliver med sine 5.000 kvadratmeter samtidig den største lokalpsykiatri i hele Region Syddanmark.

Projektet er lidt atypisk, idet tilbudsgiverne både skal bygge huset levere grunden. Den opgave har Hans Jørgensen & Søn været bedst til at løse.

- Bygningen er ambitiøs og visionær, og adskiller sig fra den traditionelle opfattelse af et sygehusbyggeri. Vi får et fantastisk hus, som vil kunne løfte psykiatrien og være med til at opfylde de behov, der er for den fremtidige ambulante behandling, siger regionsrådsformand i Region Syddanmark, Stephanie Lose (V).

Samler fire matrikler
Lokalpsykiatri Odense opføres på adressen Toldbodgade 41 tæt på havnen. Der er tale om et fire etager højt hus, udformet i en vifte med tre ’arme’, der skal rumme husets funktioner.

- Det er en meget spændende opgave, vi står over for, og vi har gennem hele udbudsfasen haft en tæt og konstruktiv dialog med Region Syddanmark, siger Dirk Voss, adm. direktør i Hans Jørgensen & Søn.

Odense Havn, som sælger matriklen til Hans Jørgensen & Søn, hilser det nye hus velkomment på havnen.

- Havnen udvikler sig hastigt i disse år, og både boliger, servicefunktioner, institutioner og virksomheder vil i stigende tal bidrage til bydelens nye identitet. Og ikke mindst visionære byggerier som dette, der skaber liv og aktivitet på havnen er mere end velkomne, siger Odense Havns administrerende direktør, Carsten Aa.

I det nye hus samles 13 ambulante teams, som i dag er spredt på fire matrikler i Odense. Planen er, at huset skal stå opført i februar 2018. Lige nu deltager de kommende medarbejdere i såkaldte brugerprocesser, hvor de er med til at bestemme indretning og brug af deres kommende arbejdsplads.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.158