23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Få tjek på bygge-tal

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad
Tal-folk og økonomer giver med jævne mellemrum deres bud på aktivitetsniveauet i byggeriet – både i forhold til det, der er sket og det der forventes at ske.

Fortolkningerne kan være forskellige og tal-materialet kan være mere eller mindre validt. Derfor bliver man nødt til at tage alle mulige forbehold, hvis man vil bruge statistikker, prognoser og konjunkturvurderinger til noget konkret i forhold til driften af sin virksomhed. Men tal-folkenes udlægninger er – alt andet lige – bedre end slet ingen udlægninger. Så kan man jo bruge sin sunde fornuft og de konkrete omsætningstal og ordrebogen i virksomheden til at tage bestik af situationen.

Selvom man vælger denne pragmatiske måde at drive virksomhed på, så kan tal og statistikker være til god hjælp, når man skal forsøge at se ind i fremtiden og definere virksomhedens virkefelt. For mange virksomheder gælder det nemlig ofte om at beslutte, hvilke typer opgaver man vil og kan løse og hvilke opgaver, der skaber den bedste omsætning og indtjening. Dermed ikke sagt, at man selv kan vælge og vrage blandt opgaverne. Men man kan på den anden side beslutte at vælge de opgaver fra, som man ved, at man ikke har så store muligheder for at tjene penge på.

Det handler om at få virksomhedens kernekompetencer i spil, og her kan det i en vis udstrækning give god mening at læne sig op ad statistikker, prognoser og konjunkturvurderinger.

Den seneste statistik for byggeriet handler i øvrigt om virksomhedernes køb og salg. Og her ser det faktisk slet ikke så skidt ud for bygge- og anlægsbranchen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094