SMV’erne skal op på energisparevognen
Langt den største del af danske virksomheder, SMV’erne, har notorisk været glemt i energispareindsatsen
Midlerne til at nå målsætningen er dels fossilfri energiproduktion, dels en massiv energispareindsats. Sidstnævnte fordi en sparet kWh typisk er billigere end en produceret kWh. (Modelfoto: Colourbox)
Midlerne til at nå målsætningen er dels fossilfri energiproduktion, dels en massiv energispareindsats.
Sidstnævnte fordi en sparet kWh typisk er billigere end en produceret kWh. Men besparelserne har et sådant omfang, at der ikke længere er råd til at overse nogen potentialer. Heller ikke dem i små og mellemstore virksomheder (SMV’er).
Besparelsesindsatsen har hidtil været rettet mod to grupper: Store erhvervsvirksomheder og husholdninger.
Langt den overvejende del af alle danske virksomheder, SMV’erne, har notorisk været ”glemt”. Energiselskaberne, der står for spareindsatsen, forklarer sig med, at de ikke kan få økonomi i en indsats i SMV’erne.
Hvordan de kan nå ud til husholdningerne med meget lavere forbrug kan undre. Forklaringen bør udfordres blandt andet via involvering af andre og flere aktørtyper og med koncepter tilpasset SMV’ernes forhold.
Håndværksrådet foreslår derfor at inddrage alle danske virksomheder i at indfri målsætningen - både de virksomheder, der forbruger energi, og de tømrere, vvs’ere osv., der realiserer besparelserne hos slutbrugerne.
Hvert år opkræves to mia. kroner hos alle energiforbrugere. Cirka en halv mia. bruges på husholdninger, cirka halvanden milliard på relativt få store virksomheder. En del af den halvanden mia. bør selvsagt målrettes potentialet i SMV’erne.
40 procent-målsætningen må ikke koste konkurrenceevne, siger regeringen. Men det gør den heller ikke, når det kommer til energispareindsatsen - tværtimod.
Ifølge Nationalbankens analyse af netop konkurrenceevnen har de sidste 10 års indsats i de store virksomheder givet en lønkonkurrencefordel på ni procent eller godt 27 kroner/time.
En sådan effekt kan ganske vist ikke overføres til hele SMV-segmentet én til én.
Men tag for eksempel en industrivirksomhed med 20 og én med 200 ansatte.
De producerer det samme, måske endda til det samme (eksport)marked, de betaler samme timeløn - inklusive de nævnte 27 kr./time - og de bidrager relativt lige meget til indsatsens finansiering.
Forskellen er alene, at virksomheden med de 20 ansatte ikke har fordel af reducerede energiomkostninger, fordi den ikke har fået rådgivning til at reducere forbruget.
Og mon ikke timelønnen i industrien har betydning for lønniveauet mere generelt og i mange andre virksomheder, hvor energiforbruget heller ikke er nedbragt?
Forhandlingerne om en ny energispareaftale skal være på plads ved årsskiftet. Energiministeren opfordres derfor til allerede nu at tage forslaget til sig og sikre, at den fremtidige indsats bredes ud, fremfor at energiselskaberne fortsat forbeholder indsatsen til et mindretal af danske virksomheder. Og for at sikre netop konkurrenceevnen også i små og mellemstore virksomheder.
