23948sdkhjf

Efterår med få bygge-konkurser

Efter et forår med mange konkurser i byggeriet er der sket et markant fald de seneste måneder
Efter et højt antal konkurser i første halvår, er byggeriet ramt af væsentligt færre konkurser efter sommer.

Ifølge Danmarks Statistik var der 47 byggekonkurser i oktober, og det bringer indtil videre antallet af konkurser i branchen op på 143 i andet halvår. Det svarer til gennemsnitlig 36 konkurser hver måned mod 52 om måneden i årets første seks måneder.

Udviklingen glæder selvsagt i Dansk Byggeri.

”Det er vældig positivt at se, at den stigning, vi så i antallet af konkurser i starten af året, er ved at løje af, og at konkursniveauet i de seneste måneder har ligget under niveauet fra sidste år”, siger analysechef Andreas Fern-strøm.

Han mener imidlertid, at det er svært præcist at sige, hvad der har ført til det markante dyk.

”Når en virksomhed går konkurs, er det ofte ikke en enkeltstående episode, der får læsset til at vælte, men en kæde af episoder og en lang udmarvning, hvor man til sidst er kommet så langt ud, at isen ikke kan bære mere. Vedrørende første halvår 2015 kan man sige, at der var færre penge til renovering af de almene boliger og heller ingen boligjobordning, og det betyder tilsammen, at ordrebøgerne hos virksomheder, der især beskæftiger sig med renoveringsopgaver, blev tyndere. For nogle kan en sådan nedgang have været med til at få bægeret til at løbe over, men ellers er det nok svært at komme med et præcist bud på en forklaring på den store forskel”, siger Andreas Fernstrøm.

Generel positiv tendens

Indtil videre har der i byggeriet i årets 10 første måneder været 455 konkurser. På samme tidspunkt sidste år var der 428 konkurser. I alt i 2014 blev der i byggeriet registreret 526 konkurser.

Andreas Fernstrøm forventer, at der samlet set i 2015 vil blive lidt flere, på trods af de seneste måneders positive.

Også i resten af erhvervslivet er der en positiv tendens med færre konkursramte virksomheder. Total var der 316 konkurser i oktober mod 482 i samme måned i fjor.

De konkursramte virksomheder i oktober var i gennemsnit godt ni år gamle. Godt halvdelen af virksomhederne havde ingen ansatte på konkurstidspunktet.

Omkring halvdelen af virksomhederne havde en omsætning over én mio. kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11