NCC renoverer kæmpe drikkevandsbeholder
Danmarks største drikkevandsbeholder gennemgår i øjeblikket en større renovering. Bag projektet står Hofor, Krüger og NCC, der nu er i gang med at støbe en knap 10.000 kvm stor bundplade
Beholderen, der er placeret på Tinghøj i Gladsaxe ved København, hvor et 10 hektar stort område gemmer på i alt 11 vandreservoirer, har grundet utætheder stået tom siden 1990’erne.
Der var problemer med et fladt tag, hvor regnvand kom ind, og efter forskellige tiltag opgav man officielt beholderen i 2002, oplyser Peter Kleis, projektleder i Hofor, der siden har hyret rådgivervirksomheden Krüger, arkitektfirmaet Gottlieb Paludan og entreprenørvirksomheden NCC til at stå for renoveringen.
For at fjerne risikoen for forurening fra blandt andet indsivende vand bygges der reelt en ny beholder i den gamle.
Ved at gennemføre renoveringen på den måde er der nemlig fordele at hente i form af ekstra beskyttelse, påpeger Peter Kleis og fortæller, at NCC efter en længere optimeringsproces nu for alvor har taget hul på arbejdet.
”Vi er nu i gang med at støbe den knap 10.000 kvm store bundplade. Da den er så stor, støber vi den af fire omgange af cirka 2.500 kvm og bruger de største betonpumper, der findes på det danske marked. Den første støbning er netop udført, og det er gået godt”, fortæller Tonny G. Sørensen, der er produktionschef hos NCC Construction og fortsætter:
”Snart kan vi også gå i gang med at støbe væggene, så der bliver høj aktivitet hen over vinteren og foråret”.
Kontrakt til 100 mio. kroner
Den nye beholder deles reelt i to og vil efter renoveringen samlet kunne rumme 63.000 kbm drikkevand svarende til vandforbruget hos 630.000 københavnere i ét døgn.
”På den måde får vi lidt mere fleksibilitet. Hvis der sker noget med den ene halvdel, så har vi stadig den anden”, forklarer Peter Kleis og gør opmærksom på, at renoveringsprojektet udføres i tidlig partnering.
”I så stort et projekt er der mange fordele ved, at man gennem hele forløbet kan trække på hinandens viden og kompetencer”, siger han og henviser til, at der på den måde opnås de bedste og billigste løsninger.
”Alt foregår med åbne kort”, siger han.
Forventningen er, at anlægget kan blive idriftsat i december 2016, men inden da skal der støbes i alt 4.600 kbm beton og anvendes 673.000 kilo stål.
30 håndværkere og fem funktionærer er tilknyttet renoveringen, og NCC’s entreprisekontrakt har en værdi af cirka 100 mio. kroner.
Dertil kommer nogle maskin- og el-arbejder, som NCC ikke er involveret i, oplyser Peter Kleis.
Læs også: " Se støbningen af den enorme bundplade til den store vandbeholder 12 på Tinghøj i Gladsaxe ".
Tinghøj drikkevandsanlæg
Fra 1930’erne og frem til 1970’erne er der blevet opført 11 vandbeholdere på Tinghøj. De har tilsammen en kapacitet på 304.000 kbm. De 10 nedgravede beholdere er blevet renoveret løbende. Nu er turen kommet til beholder nummer 12, der er den største. Du kan se en video af den første bundpladestøbning på www.licitationen.dk
Anlægget er på 10 hektar og anlagt efter tegninger af funkisarkitekten Ib Lunding
Anlægget er en erstatning for Cisternerne under Valby Bakke i Søndermarken over for Frederiksberg Slot
Til hvert reservoir under de græsbeklædte bakker i Tinghøj hører et særpræget nedgangstårn. De er udført i beton, kobber og stål
Nær indkørslen til anlægget ligger halbygningen og bestyrerboligen samt et lille rødmalet redskabshus
Hele området blev fredet i 2000 og er ikke offentligt tilgængeligt
Fra 1930’erne og frem til 1970’erne er der blevet opført 11 vandbeholdere på Tinghøj. De har tilsammen en kapacitet på 304.000 kbm. De 10 nedgravede beholdere er blevet renoveret løbende. Nu er turen kommet til beholder nummer 12, der er den største. Du kan se en video af den første bundpladestøbning på www.licitationen.dk
Anlægget er på 10 hektar og anlagt efter tegninger af funkisarkitekten Ib Lunding
Anlægget er en erstatning for Cisternerne under Valby Bakke i Søndermarken over for Frederiksberg Slot
Til hvert reservoir under de græsbeklædte bakker i Tinghøj hører et særpræget nedgangstårn. De er udført i beton, kobber og stål
Nær indkørslen til anlægget ligger halbygningen og bestyrerboligen samt et lille rødmalet redskabshus
Hele området blev fredet i 2000 og er ikke offentligt tilgængeligt