Virksomheder er nøglen til succes i Paris
Energispareprojekter med beviselige økonomiske fordele, en stærkere genbrugstanke og mere fokus på indbydende miljø-projekter i storbyer, som Københavns klimakvarterer, tager forskud på et måske succesfuldt klimatopmøde i Paris om tre uger
På sidste uge Building Green viste flere firmaer stor interesse og forståelse for den bæredygtighedstanke, der er forudsætningen for et succesfuldt klimatopmøde i Paris i næste måned. (Foto: John Ehbrecht)
Søndag lagde FN’s klimasekretariat sidste hånd på den rapport, der blandt andet danner grundlag for møderne, og som beskriver landenes klimaløfter og deres samlede effekt på målet om maksimalt at nå en stigning på to grader.
Men som med meget andet skal der konkret handling til, og her ligger bolden hos lokale beslutningstagere, bysamfund, virksomheder og nøglebrancher, herunder byggebranchen, der som bekendt bidrager væsentligt til energiforbruget.
”Derfor skal vi satse mere på cradle to cradle-tankegangen, så mere kan genbruges og udgøre færre belastninger for miljøet. Vores produkter bliver foretrukket til byggerier med fokus på bæredygtighed”, siger marketingchef Tina Kristensen fra akustikpladeproducenten Troldtekt, der var blandt sidste uges 150 udstillere på Building Green-messen.
Indsamler facts
Også vand- og vvs-eksperterne fra Ostnor mener, at målrettet forskning og grundige test er vejen mod et bedre klima:
”Vi vil gerne være bæredygtige og indsamler hard facts, så kunderne har et solidt grundlag at træffe beslutninger på. Vores vandspareløsninger til for eksempel sygehuse og lufthavne giver økonomiske fordele og korte tilbagebetalingstider”, siger energirådgiver Claus Jønsson.
Samme tanker har direktør Kenneth Johansen fra Beckers Maling, der for første gang deltog på den grønne byggemesse, med miljømærkede materialer:
”Miljørigtige produkter, der er fremstillet uden brug af organiske opløsningsmidler, er til gavn for byggeriet, for arbejdsmiljø og for miljøet generelt”, siger han.
Mere regn
Også på lokalt plan bliver der arbejdet målrettet mod især bysamfund, der i fremtiden - trods den massive asfaltering - skal være mindre sårbare overfor monsterregn og vandskader. Dette er nødvendigt, fordi meget tyder på, at man ikke kommer i hus med alle klimamål i Paris.
Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune har netop godkendt 300 skybrudsprojekter - til en samlet værdi af fem mia. kroner.
Det bliver den største anlægsopgave, som kommunen har haft ansvaret for. Projekterne vil blive udført over hele byen i løbet af de kommende 20 år.
Et puslespil
Tilsammen udgør de 300 projekter brikkerne i et kompliceret puslespil, hvor byens veje og parker skal bygges om, og søer og vandløb skal tilpasses, så de bliver indrettet til enten at tilbageholde eller lede regnvandet til havnen sammen med fire store skybrudstunneller.
”Det er nu, vi skal håndtere de stigende mængder regnvand på overfladen, så københavnerne ikke får regnvand i deres kældre. Det er den mest effektive metode, og københavnerne oplever mindre gener ved gravearbejde, end hvis vi skulle grave nye, store kloakrør ned over hele byen,” siger overborgmester Frank Jensen (S) i en pressemeddelelse.
Han peger på, at anlægsprojekterne vil skabe 13.000 arbejdspladser i København.
Når København går i gang med at indrette byens gader til at håndtere de stigende mængder regnvand, vil der være mulighed for at lave nye grønne byrum for en mia. kroner, håber kommunen, der nu er klar med det første samlede skøn for, hvor de nye grønne byrum kan blive etableret.
Vende det til fordel
Den første grønne skybrudsløsning er allerede i Skt. Kjelds Kvarter på Østerbro, mens anlægsarbejderne er i gang på Skt. Annæ Plads i Indre By. Og i kommunens budget for 2016 er der fundet penge til grønne byrum på Strandboulevarden på Østerbro, Enghaveparken på Vesterbro og i Fuglekvarteret i Nordvest.
”Skybrud er en udfordring for en storby som København, men vi insisterer på at vende det til en fordel. Københavnerne efterspørger i stor stil en grønnere by,” miljø- og teknikborgmester siger Morten Kabell (Enhl.)
Vandveje som et puslespil
Skybrudssikringen i København vil primært ske ved hjælp af overfladeløsninger. Det betyder, at pladser, parker og søer flere steder skal indrettes, så de kan bruges til at opsamle og tilbageholde vand. Det giver omfattende ombygninger, så der bliver lagt et nyt lag infrastruktur til håndtering af regnvand ned over hele byen.
For at sikre, at regnvandet ikke forårsager skader på ejendomme, er det besluttet, at regnvandet på offentlige arealer ikke må komme til at stå højere end 10 cm i forbindelse med et skybrud med en intensitet, der statistisk set forekommer en gang hvert hundrede år.
Regnvandets vej gennem byen blevet analyseret ved hjælp af hydrauliske beregninger og på den baggrund er byen blevet inddelt i syv vandoplande, hvor overfladeløsningerne hænger uløseligt sammen som brikkerne i et puslespil.
Hvis én brik udelades vil vandets vej gennem vandoplandet blive forstyrret og skabe problemer i området.
(Kilde: Københavns Kommune)
Skybrudssikringen i København vil primært ske ved hjælp af overfladeløsninger. Det betyder, at pladser, parker og søer flere steder skal indrettes, så de kan bruges til at opsamle og tilbageholde vand. Det giver omfattende ombygninger, så der bliver lagt et nyt lag infrastruktur til håndtering af regnvand ned over hele byen.
For at sikre, at regnvandet ikke forårsager skader på ejendomme, er det besluttet, at regnvandet på offentlige arealer ikke må komme til at stå højere end 10 cm i forbindelse med et skybrud med en intensitet, der statistisk set forekommer en gang hvert hundrede år.
Regnvandets vej gennem byen blevet analyseret ved hjælp af hydrauliske beregninger og på den baggrund er byen blevet inddelt i syv vandoplande, hvor overfladeløsningerne hænger uløseligt sammen som brikkerne i et puslespil.
Hvis én brik udelades vil vandets vej gennem vandoplandet blive forstyrret og skabe problemer i området.
(Kilde: Københavns Kommune)
