Fremad med en tung fod på bremsen?
Manglende infrastruktur bliver en vækstbremse – men der findes nye løsninger for at finde de nødvendige midler til de værdifulde samfundsinvesteringer som vores infrastruktur er
2
Billeder
De danske hovedfærdselsårer er generelt voldsomt belastet, også uden for myldretiden. (Foto: Colourbox)
Den pendlende dansker og samfundet i øvrigt høster i dag fordelene af det med nye omfartsveje, bredere motorveje, udbygning af jernbanenettet med meget mere.
Samtidig lykkedes det, ved en ændret udbudsstrategi mod større, sammenhængende udbud og totalentrepriser at få udnyttet skalaøkonomiske fordele så anlægsprojekterne blev hurtigere færdige end forventet og med markante besparelser i forhold til budgettet.
Det blev i øvrigt dengang bekræftet, at besparelserne naturligvis skulle flyde tilbage til Infrastrukturfonden med henblik på yderligere investering i værdiskabende infrastruktur
Vi entreprenører glæder os også, for med de større, mere komplekse totalentrepriser har Danmark tydeligvis løftet sig op på et internationalt niveau. De mellemstore og store hjemlige entreprenørvirksomheder er blevet bedre til at tage konkurrencen op med det store udland, og dermed har investeringerne bidraget til, at vi kan finde vækstmuligheder på såvel den skandinaviske som den europæiske scene.
Så meget desto mere bekymrende er det at høre nye signaler om, at de overskydende midler i Infrastrukturfonden måske alligevel ikke skal geninvesteres i infrastrukturen, stik modsat det, som var blevet sat i udsigt for få år tilbage.
Dette signal kommer samtidig med, at der er stor usikkerhed om fremtiden for Togfonden og Femern Bælt-forbindelsen, og et markant fald i Vejdirektoratets budgetter. Lige nu ligner det er særdeles brat fald i investeringsniveauet i infrastruktur frem mod 2020 og et signal til både entreprenører og rådgivende ingeniører om, at de ikke skal fokusere på at uddanne og videreudvikle nye medarbejdere til den danske infrastruktur. Det giver ikke mening i forhold til den store værdi, et samfund høster af en bedre infrastruktur!
Det vil simpelthen være en fejldisponering at skrue ned for infrastrukturinvesteringerne nu. Jeg er som så mange andre en hyppig gæst på danske motorveje og hovedlandeveje i hele landet, og et fald i investeringerne står i skarp kontrast til den virkelighed, vi bilister ser gennem forruden.
De danske hovedfærdselsårer er generelt voldsomt belastet, også uden for myldretiden. Dette bekræftes også af en analyse fra Vejdirektoratet, som afslører en enorm vækst i trafikken især på landets motorveje.
Regeringen er måske med rette bekymret for statsfinanserne, og melder, at der skal skæres – og det vil uden tvivl ramme infrastrukturen, som jo fylder en del i statsbudgettet.
Og man kan dårligt anfægte, at der skal føres en ansvarlig finanspolitik, tværtimod. Så meget desto mere grund til at se på alternativer til den rent statsfinansierede infrastruktur.
Jeg er bestemt ingen fan af opsvulmede OPP-projekter, som kræver flere jakkesæt end sikkerhedshjelme at udføre. Men det er helt oplagt at bringe private finanser i spil, hvis alternativet er, at værdiskabende infrastruktur ikke bliver bygget. Og her vil jeg tillade mig at pege på en måske lidt overset mulighed:
Den såkaldte Juncker-plan om en europæisk investeringsfond for strategiske investeringer (EFSI) skal pumpe milliarder ud til forskellige relevante projekter i Europa. Mange medlemsstater deltager heri, og vil høste fordelene af dette i deres hjemlande. EFSI-midlerne kan i kombination med for eksempel danske pensionsmidler, anvendes til at finansiere relevant infrastruktur (og andre projekter) herhjemme, uden derved at belaste statsfinanserne.
Jeg er overbevist om, at man kan finde en egnet og praktisk model, som kan iværksættes meget hurtigere end nogle af de langvarige OPP-projekter, vi hidtil har set.
Fra anlægsbranchen er vi klar til at afsøge denne mulighed nærmere, ligesom pensionsselskaberne længe har agiteret for at finde løsninger til at investere i infrastruktur.
Andre lande er i fuld gang – hvorfor ikke også Danmark?
