23948sdkhjf

Hornbæk får sin strandpromenade

Efter megen debat og udfordringer på ressourcefronten er arbejdet med ny strandpromenade i Hornbæk nu i udbud
Hornbæk i Nordsjælland er en af Danmarks mest attraktive turist- og sommerferiemål.

Derfor har debatten om en kommende strandpromenade rumsteret længe, og nu har Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget i Helsingør Kommune netop vedtaget at udbyde arbejdet i indbudt licitation.

Nordsjællands Park og Vej gav i maj tilsagn om at være hovedentreprenør på opgaven, men måtte i juli meddele, at der ikke er ressourcer til opgaven i afdelingen.

Det er derfor nu nødvendigt at foretage en udbudsproces på hele anlægsprojektet.

Tilbudsgiverne skal derfor give tilbud på arbejdet med anvendelse af henholdsvis granit-bordursten og beton-bordursten.

Fra kommunen lyder det, at hvis prisen for granitstenen holdes inden for det afsatte budget, vil arbejdet blive sat i gang.

Hvis det overstiger budget, skal sagen igen en tur omkring Teknik- og miljøudvalget.

Visuelt indtryk

Projektet skal blandt andet øge fortovsbredden på landsiden og mulighed for parkering på Øresundsvej samt forbedre det visuelle indtryk, så fortovet langs by og kyst bliver en attraktiv promenade.

Netop nu er hovedprojektet for strandpromenaden under udarbejdelse hos kommunens rådgiver Via Trafik Rådgivning A/S, og det skal danne grundlag for udbudsmaterialet, som sendes ud i denne måned.

Det lykkedes ikke før Licitationens deadline at træffe projektleder Pernille Bruun hos Via Trafik Rådgivning A/S, der er totalrådgiver.

Virksomheden har Andersen & Grønlund ApS som underrådgiver, mens Landinspektørkontoret Baatrup & Thomsen A/S står for opmåling og nivellering.

Via Trafik fortæller på sin hjemmeside, at de henter inspiration i kystens former og materialer, og ønsker at skabe et unikt fortov i træ og nordisk granitbordur.

”Grusparkeringen mod klitterne får et løft med optimering af pladsen med bedre afretning, afvanding og ny markering af p-pladser i træ”, lyder det,

Den overordnede tidsplan er nu: Entrepriseudbud i november i år, anlægsstart i december i år og aflevering i april næste år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109