23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION HOVEDSTADEN

KØBENHAVN: Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune har godkendt, at Trafikplan Indre Nørrebro, herunder skitseprojekter for Rantzausgade og Stengade, danner grundlag for trafikafviklingen på Indre Nørrebro. Det er blandt andet planen, at Rantzausgade skal ensrettes delvist, og at busbetjeningen skal omdirigeres via Brohusgade. Det er også planen, at der skal nedlægges op til 60 parkeringspladser i Rantzausgade, som genetableres et andet sted på Nørrebro.

Forvaltningen fremlægger et projektforslag for Rantzausgade for Teknik- og Miljøudvalget med en indstilling om frigivelse af allerede afsatte midler til anlæg medio 2016.

Forvaltningen vil fremlægge forslag til projekt og finansiering af busslusen og øvrige omlægninger af trafikken i forbindelse med de kommende forhandlinger om budget eller overførselssag.

ISHØJ: Økonomi- og Planudvalget i Ishøj Kommune besluttede på sit seneste møde at anbefale, at Forslag til Helhedsplan for Tranegilde og Vallensbæk Moser sendes i offentlig høring.

Offentliggørelsen finder sted umiddelbart efter at sagen har været forelagt Vallensbæk Kommunalbestyrelse den 25. november.

Forslaget er udarbejdet i samarbejde med Vallensbæk Kommune.

REGION MIDTJYLLAND

VORGOD: Borgerforeningen i Vorgod-Barde har ansøgt Ringkøbing-Skjern Kommune om tilladelse til etablering af en mountainbikerute og en løbesti med forhindringer på et areal øst for Barde.

Det fremgår af ansøgningen, at forhindringerne på løbestien udføres i træ og i en udformning, der falder naturligt ind i området.

Administrationen indstiller Teknik- og Miljøudvalget, der har sagen på dagsordenen i morgen, at der meddeles landzonetilladelse til etablering af mountainbikeruten samt løbestien med forhindringer under visse forudsætninger.

TARM: Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget en anmodning om ophævelse af Lokalplan 100 for et boligområde ved Skolegade 22 i Tarm, sådan at der kan etableres et åbent regnvandsbassin med et volumen på cirka 2.400 kbm.

Ejeren af arealet har solgt arealet til Ringkøbing-Skjern Forsyning, men købsaftalen er betinget af, at der kan etableres et regnvandsbassin.

Teknik- og Miljøudvalget har sagen på dagsordenen i morgen, hvor administrationen indstiller, at det besluttes at igangsætte processen for ophævelse af Lokalplan 100.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109