Danmarkshistorie i et højhusbyggeri
Ny smuk bog om Bellahøjs 50’er-byggeri er historien om en tid med visioner, udsigt, idealer - og byggelarm
Det er tilfældet med Bellahøj, Danmarks første højhuse, der blev til i en tid (1950’erne), som stadig var præget af vareknaphed, langsom økonomisk vækst, koldkrigsspændinger og konflikter på arbejdsmarkedet.
Derfor vakte skyskraberne på Københavns højeste sted - og på et af de sidste store ubebyggede arealer - stor opsigt, med sin vision om at realisere den schweizisk-franske arkitekt Le Corbusiers vision om at bo på nye måder.
At det så ikke altid er lige heldigt for børnefamilier at flytte så højt op, med langt ned til legepladsen, tog man ikke så nøje i et samfund, der var præget af stor boligmangel og tørst efter byggeri, der kunne understøtte drømme om velfærdssamfundet.
Forfatterne til den imponerende bog ”Bellahøj - Fortællinger om en bebyggelse” går med en fin pen grundigt og humoristisk til værks i beskrivelsen af, hvordan verden så ud, da husene rejste sig:
”Bellahøj tiltrak i den første tid københavnere i stort tal, og der var tæt trafik af busser, som fragtede turister rundt i området. Andre lagde søndagsudflugten forbi Bellahøj og tog turen med elevatoren op til 12. etage for at nyde udsigten over byen, alene elevatorturen var en oplevelse, som ikke mange havde stiftet bekendtskab med før.”
Snak med beboere
Med indsigt og overblik fortæller forfatterne - cand. mag. Jannie Rosenberg Bendsen, arkitekt Birgitte Kleis, professor og arkitekt Mogens Morgen samt sociolog Hans Kristensen - om byggeteknik og boligidealer, om baggrund og bebyggelsesplaner.
Og i fine interviews med beboere mærker man, hvordan den opsigtsvækkende boligarkitektur stadig er sprællevende.
Men noget er der også sket - socialt set - siden de første spirende frø blev lagt og kommune og boligselskaberne i en fælles kraftpræstation fik husene op.
Naboskab forvandles
Som Gerda Bilde, formand for afdelingsbestyrelsen, siger:
”Vi har stadig fire-fem beboere, som flyttede ind, da det var nybygget. Men blandt de beboere, som er flyttet ind fra 1970’erne og frem, er der ikke rigtig noget naboskab. Derfor fik et ægtepar med succes samlet 12-15 stykker fra opgangen til fællesspisning hver anden måned.”
Med den og mange andre historier oprulles et stykke danmarkshistorie, der pudsigt nok også giver nutidige associationer. For eksempel til Københavns metrobyggeri anno 2015:
I 1952 modtog Brønshøj-Husum Avis, der fulgte byggeriet tæt, et læserbrev fra en nabo, der over fem lange spalter gennemgik, hvordan han og hans familie var plaget af larmen, der kørte på uden ophør dag og nat, hverdag og weekend og som fik et S-tog til at lyde som en nattergal i sammenligning. Vicestadslægen erklærede naboens embedsbolig ubeboelig og opfordrede bygherren til at bekoste et hotelophold for familien.
”Det ville man ikke”, som det hedder i bogen, ”og man gav i stedet gode råd om at putte vat i ørerne og vende sig om på den anden side om natten.”
Det gik fremad i 1950’erne - og opad. Men empati var der ikke meget af.
Bellahøj - Fortællinger om en bebyggelse
Af Jannie Rosenberg Bendsen, Birgitte Kleis og Mogens Andreassen Morgen
Fotos: Laura Stamer og Helga Theilgaard
296 sider
Udkom 30. oktober 2015
