Mange lærlinge med lave karakterer
Det faglige niveau kan dog løftes på kort tid med den rette indstilling, siger DA
Det fremgår af en analyse af det praktikpladsopsøgende arbejde på erhvervsskolerne, som Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har fået gennemført.
Tilsvarende karaktergennemsnit ses også inden for transport, produktion og sundhed.
Opgørelsen er baseret på tal fra 2014 for igangværende elever, det vil sige elever, der er påbegyndt deres uddannelse i perioden 2010-2014.
”De lave karakterer fra folkeskolen betyder i nogle tilfælde, at eleverne ikke kan honorere de faglige krav, der bliver stillet af virksomhederne og på skolerne. I den forbindelse er elevernes indstilling afgørende. Hvis eleverne har den rette indstilling, kan det lykkes at løfte deres faglige niveau selv på kort tid”, noterer DA.
Kravene er steget
Ifølge analysen vurderer over halvdelen af erhvervsskolerne, at elevernes motivation for at lære noget er uændret i løbet af de seneste fem år.
”Så elevernes motivation er ikke fulgt med de stigende krav til faglige kvalifikationer”, siger DA.
15 procent af skolerne peger på, at elevernes motivation for at lære noget er lavere i dag end for fem år siden.
DA vurderer, at karakterkravet, som er gennemført med erhvervsuddannelsesreformen, vil løfte elevernes faglige niveau, når de påbegynder en erhvervsuddannelse, hvilket kan betyde, at deres kvalifikationer i højere grad matcher virksomhedernes behov for kvalificerede lærlinge.
Generelt er de færdiguddannede lærlinge faglige niveau højere i dag end for fem år siden. Det vurderer 40 procent af erhvervsskolerne. 60 af skolerne mener også, at virksomhedernes krav til lærlingenes faglige niveau generelt er steget inden for de seneste fem år.