23948sdkhjf

En bygning målrettet videndeling

Aart architects skal med sit stærke fodfæste i Norge tegne hovedkontor for et af verdens største bioraffinaderier ved Oslo
Aart architects har tegnet bioraffinaderiet Borregaards nye hovedkontor i Norge. Hovedkontoret ligger i Sarpsborg syd for Oslo.

”Vi har designet det nye hovedkontor i tæt dialog med Borregaard ud fra tanken om at styrke mødet mellem medarbejderne. Det er nemlig i mødet, at idéer opstår og tanker brydes, og som et af verdens førende bioraffinaderier lever Borregaard netop af at dele og udvikle viden inden for bæredygtig råstofudvinding,” siger Anders Strange, CCO og partner i Aart architects.

Forbundne arbejdszoner

Videndeling er nøgleordet i designet af hovedkontoret. Et atrium åbner således hovedkontoret indadtil, mens varierende og tæt forbundne arbejdszoner motiverer til kommunikation på tværs af virksomheden. Centralt i atriet er endvidere placeret en række cirkulære møderum, der klædt i træ og glas markerer dialog og samarbejde som fundamentet for Borregaards arbejde. Ud over hovedkontoret er Aart architects også engageret i etableringen af laboratorier i en tilstødende forskningsbygning, hvortil tegnestuen også har udarbejdet skitseforslag til en ny facade.

Lyser op i landskabet

Aart architects vandt konkurrencen om at tegne Borregaards nye hovedkontor i 2013 – en konkurrence, hvor lokal forankring i øvrigt var et krav, hvorfor Aart nød godt af sit stærke, fodfæste i Norge.

Som planlagt står det 3.200 kvm hovedkontor nu færdig og skal frem over huse Borregaards øverste ledelse samt 100 af virksomhedens i alt 1.080 ansatte på verdensplan.

”Med sin hvide, pixelerede facade lyser bygningen op i det industrielle landskab og markerer sig som en vidensvirksomhed. Som kontrast til det hvide ydre åbner bygningen sig indadtil som et varmt og taktilt rum klædt i træ. Et arkitektonisk greb, der sammen med de cirkulære møderum i hjertet af bygningen refererer til træ og videndeling som firmaets naturlige råstoffer” siger Anders Strange.

Norsk bæredygtighed
Projekt: Nyt hovedkontor for Borregaard
Beliggenhed: Sarpsborg, Norge
Størrelse: 3.200 kvm
Bygherre: Borregaard
Arkitekt: Aart architects
Ingeniør: Rambøll
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109