23948sdkhjf

Tæppefald for energioptimering

Halvandet år efter at Kjærgaard A/S begyndte at gennemføre energioptimeringer på Musikteatret i Holstebro, er resultaterne blevet langt bedre end forventet
For halvandet år siden, i marts 2014, indgik Musikteatret en aftale med Kjærgaard A/S omkring energioptimering af teatrets tekniske installationer.

Dengang lød prognoserne på en besparelse på cirka 210.000 kilowatttimer på el og varme om året, men det er ikke gået som forventet – det er gået endnu bedre.

”Kjærgaard sender dokumentation på udviklingen i teatrets energiforbrug hver måned, og her kan vi sort på hvidt se, at vi i forhold til referenceåret 2013 har opnået en besparelse på cirka 405.000 kilowatttimer”, fortæller Anders Jørgensen, som står i spidsen for Musikteatret Holstebro.

Skærer et lille år af

Oprindeligt var tilbagebetalingstiden beregnet til 3,3 år, men efter optimeringen er den realiserede besparelse endnu bedre. Resultatet er, at tilbagebetalingstiden nu er på cirka 2,5 til 2,7 år.

”Vi er kun glade for, at det er gået bedre end forventet med energioptimering hos Musikteatret Holstebro, og jeg må tage hatten af for Anders Jørgensen, der med en baggrund som økonom kunne se fordele i at søsætte projektet med henblik på at forbedre driftsresultatet – endda med øget komfort for medarbejdere og gæster. Vi har foretaget en 100 procent gennemgang af teatrets anlæg, og de fejl og uhensigtsmæssigheder vi fandt under gennemgangen blev udbedret. Vi har genbrugt næsten samtlige periferi komponenter, og vi har kun udskiftet det centrale styresystem og software”, forklarer Kjeld Gade, der er divisionsdirektør og partner hos Kjærgaard.

Selve analysearbejdet er blevet udført af Kjærgaard i samarbejde med Solar Consulting.

Sigh
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111