23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Elementer i bedring

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad
Som dagens brancheanalyse fortæller det, så er den danske betonelementbranche i stærk bedring. Det sker efter nogle år, hvor det ikke har været specielt morsomt at producere betonelementer, og hvor kun de mest solide virksomheder har kunnet klare sig igennem.

Som det har været tilfældet med den resterende del af byggebranchen, så har betonelementbranchen også måttet kigge indad for at effektivisere og gøre produktionen så lean som mulig. Der har været stor fokus på omkostninger, og det giver pote nu, hvor efterspørgslen igen er stigende.

Konkurrencen har været enormt hård, og branchen har stadig svært ved helt at få nok for produkterne, men det går da bedre end det har gjort. Samtidig er det også et rigtigt godt tegn, at efterspørgslen er stigende, hvilket ikke kun er godt for betonelementbranchen, men for beskæftigelsen og samfundsøkonomien som helhed.

Vi skal blot huske, at en god del af efterspørgslen betales af det offentlige, qua store sygehusbyggerier og andre offentlige tiltag, der er sat i værk for at hjælpe landet i gang igen i krisetider. Og det er da rigtigt, at det kan være et sundhedstegn, at eksportandelen er faldende i virksomhederne, hvis man ser isoleret på det, men reelt set er det rigtigt godt at eksportere, fordi det skaber medværdi. Det gør det også at bygge for det offentlige, men det er bare os selv, der skal betale regningen.

Alt i alt er det særdeles positivt at produktionen er i fremgang herhjemme, og vi mangler bare at få erhvervsbyggeriet og det private byggeri med, så skaber vi for alvor merværdi.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125