23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION HOVEDSTADEN

HERLEV: Herlev Kommune har modtaget en ansøgning om opsætning af lysanlæg i forbindelse med etablering af en kunstgræsbane ved Herlev Byskole/Boldklubben af B1973.

Naboer til den nye kunstgræsbane er i den forbindelse blevet partshørt om opsætning af lysanlæg til banen, og forvaltningen har modtaget 17 indsigelser, hvoraf de 16 er imod opsætning af det lysanlæg, som er beskrevet i ansøgningen.

Da lyset vil blive koncentreret mod banen, og da masterne opsættes således, at der ikke bliver et øget lux-niveau ved de omkringliggende boliger, vurderer forvaltningen, at der kan meddeles byggetilladelse til opsætning af lysmaster. Teknik- og Miljøudvalget skal træffe beslutning i sagen torsdag den 22. oktober.

REGION MIDTJYLLAND

SKØDSTRUP: Arealerne i lokalplan 994, sydvest for Ny Studstrupvej/Lauritshøj og øst for Skødstrup kirke, foreslås byggemodnet, udstykket og solgt til boligformål i form af parcelhusgrunde og en storparcel til tæt-lav boligbebyggelse, og det forslag skal Aarhus Byråd tage stilling til på sit møde onsdag den 21. oktober. Byrådet bliver også bedt om at godkende en anlægsbevilling på 26,7 mio. kroner.

REGION NORDJYLLAND

NYKØBING MORS: Der skal separatkloakeres i Nykøbing Mors, og i den forbindelse skal der vedtages et tillæg til den nuværende spildevandsplan. Tillægget skal til behandling i Udvalget for Teknik og Miljø på onsdag, og det kommer for Morsø Kommunalbestyrelse den 2. november. Tillægget indeholder en plan for den fremtidige kloakseparering af Nykøbings eksisterende fællessystem. Det er Morsø Kommunes og Morsø Spildevand A/S’ strategi, at alle fælleskloakerede områder i Nykøbing skal separeres, sådan at spildevand og regnvand adskilles i to separate ledninger, hvor spildevandet pumpes til Østerstrand Renseanlæg og regnvandet ledes til fjorden eller vandløb.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109