Håndværkerne har slidt som heste
En ny ridehal og forskningsbygning for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet tager form
Ridehallen i Taastrup bliver færdig til foråret og er central for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets vision om, at Universitetshospitalet skal være centrum for forskning og uddannelse i relation til store husdyr på internationalt niveau.
Donation på tre mio. kroner
Den nye ridehal – i daglig tale Kustos-Hallen - bliver centrum for Københavns Universitets forskning og undervisning af studerende på det veterinære område indenfor heste.
Kustos Fonden har blandt andet ydet en donation på tre mio. kroner til et ’Haltheds-laboratorium’ i tilknytning til ridehallen.
Bedste kvalitet
Ved rejsegildet talte projektdirektør i Bygningsstyrelsen, Jan Q. Rasmussen, som i sin tale blandt andet takkede entreprenører og håndværkerne for godt samarbejde og godt bygningsarbejde, som er udført i bedste kvalitet og i forhold til god dansk byggeskik.
Jan Q. Rasmussen fremhævede også den professionelle håndtering af et godt arbejdsmiljø på byggepladsen, som Bygningsstyrelsen lægger stor vægt på.
Ved rejsegildet talte også direktør for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Arnold Boon, hospitalschef, Susanne Nautrup Olsen, og Lars Tingleff fra Kustos Fonden.
kargaard