23948sdkhjf

Stilladsarbejderne er frustrerede

Der er noget galt, hvis Arbejdstilsynet ikke har redskaber til at sikre, at firmaer efterlever strakspåbud
Stilladsarbejderne i Aarhus har fulgt sagen tæt og er meget tilfreds med Arbejdstilsynets indsats men frustrerede over, at ulovligheder kunne fortsætte i halvanden uge efter det seneste strakspåbud.

”Det er skræmmende, at et byggefirma lader hånt om Arbejdstilsynets afgørelse og dermed udsætter deres egne medarbejdere og folk på gaden for fare. Man får en fæl mistanke om, at firmaet kynisk kalkulerer med, at det er billigere at få en bøde end at skulle pille overdækningen og få professionelle til at bygge en ny. Der må være noget galt med loven, hvis Arbejdstilsynet ikke har redskaber til at få firmaerne til at efterleve et strakspåbud”, siger Jacob Jespersen, formand for Aarhus Stilladsarbejderklub.

Klubbens interesse hænger også sammen med, at der er uddannelseskrav til at bygge stilladser og overdækninger.

”Derfor skal arbejdet udføres af folk, som har den toårige stilladsuddannelse eller Erfa 2-kurset. Derfor er vi glade for, at Arbejdstilsynet påbød firmaet at pille overdækningen ned”, siger Jacob Jespersen.

Læs også: " Arbejdstilsynet måtte true med politiet for at få stoppet ulovligt arbejde ".
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093