Anlægsbranchen er bekymrede over Infrastrukturfonden
Reserverne i Infrastrukturfonden skal ikke bruges på nye infrastrukturprojekter, og det ærgrer anlægsentreprenørerne
Det ærgrer Danske Anlægsentreprenører, at regeringen ikke vil bruger reserverne i Infrastrukturfonden til nye anlægsprojekter. (Foto: John Ehbrecht)
Begrundelsen fra regeringen lyder, at niveauet for de offentlige investeringer skal nedbringes, og derfor er der ikke rum til at igangsætte nye investeringsprojekter.
Infrastrukturfonden blev oprettet i 2009 af et bredt flertal i Folketinget med alle partier undtagen Enhedslisten. Siden har man udmøntet omkring 90 mia. kroner til infrastruktur. En stor del er dog reserver, og når der er penge til overs, kommer de tilbage til fonden, så partierne bag forliget kan bruge dem. Der blev således fra finansloven for 2015 tilført infrastrukturfonden næsten 2,5 mia. kroner fra sådanne vejprojekter.
”Hvis et statsligt infrastrukturprojekt bliver billigere end forventet, puttes besparelsen i Infrastrukturfonden, så pengene kan bruges på andre samfundsnyttige projekter som veje og jernbaner. Det er en fornuftig måde at sikre udbygningen og vedligeholdelsen af den trafikale infrastruktur”, siger branchedirektør Niels Nielsen fra Danske Anlægsentreprenører i Dansk Byggeri.
Der går typisk et par år fra beslutning om et stort vejprojekt tages til entreprenørmaskinerne kører, og størstedelen af pengene skal betales.
På den korte bane skal der bruges penge til planlægning, projektering og indhentning af tilbud, men det er kun en mindre del af de samlede udgifter.
”Fra politisk hold henvises der til, at vi ikke kan tage pengene i infrastrukturfonden, fordi vi har nået anlægsloftet. Det lyder for mig lidt underligt, for der er ikke et anlægsloft for statslige infrastrukturprojekter - med mindre vi selv helt frivilligt beslutter at begrænse aktiviteten og for eksempel standse betalingerne fra infrastrukturfonden”, siger Niels Nielsen.
