23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Landbrug i fare

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad
Det står mere end skidt til i dansk landbrug, og det rammer selvfølgelig også de bygge- og anlægsvirksomheder, der arbejder med staldbyggerier med mere.

Det er uendeligt trist at bønderne skal presses så hårdt ned i pris, at de ikke kan leve af produktionen, og derfor dybt forgældede må gå fra hus og hjem. Resultatet bliver et dansk landbrug på udenlandske præmisser. Præmisser som på mange områder er meget anderledes end de danske, når det kommer til dyrevelfærd og miljøet.

Samtidig er der næsten tradition for, at det ikke er producenten, der tjener pengene, men de mange mellemled, der scorer store gevinster.

Resultatet af dette pres er til at få øje på; nedslidte staldbygninger, og en befolkning, der er vænnet til de meget lave priser i supermarkedet - og til produkter der lider under det store pres i produktionen.

Resultatet er også at byggevirksomhederne må se sig om efter andre kundesegmenter, hvilket blandt andet kan ses af aktiviteten i DM&E, Danske Maskinstationer & Entreprenører, hvis medlemmer i stærkt stigende grad beskæftiger sig mere med entreprenørarbejde end landbrugsarbejde.

Også her har regeringspartiet, som jo traditionelt set er et landbrugsparti, en kæmpeopgave, for det handler også om den manglende sammenhængskraft i samfundet. Uden velstand og fremdrift i landdistrikterne forøges forskellene mellem land og by, så også her må tænkes utraditionelt.

Hvis landmændene ikke kan få lov at udvide, og ikke mindst renovere og modernisere, så er vejen til afgrunden ganske meget kortere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081