23948sdkhjf

Anlægsnyt

REGION MIDTJYLLAND

TIRSTRUP: Udvalget for Plan, udvikling og kultur i Syddjurs besluttede sidste år at støtte projekt ”Mere liv og aktivitet i Tirstrup”, som efterfølgende blev iværksat som et samarbejdsprojekt mellem DGI Faciliteter & Lokaludvikling og den lokale arbejdsgruppe, som omfatter alle aktører på fritidsområdet omkring Tirstrup.

Visionen for samarbejdet er at skabe og understøtte mere liv og aktivitet i Tirstrup med nye samarbejdsrelationer og at udvikle de fysiske rammer omkring hallen og Idrætsefterskolen, og det er en vision, der er modnet af planerne om placering af en ny kunststofbane på Idrætsefterskolen.

DGI Faciliteter & Lokaludvikling afleverede tidligere på året masterplaner for såvel facilitetsudvikling som forslag til indretning af de omkringliggende arealer i forhold til at sikre mest mulig aktivitet af en så stor og bred brugergruppe som muligt, og i sidste måned modtog Syddjurs Kommune en henvendelse fra Tirstrup Idrætsefterskoles bestyrelse om erhvervelse af et kommunalt ejet areal, der skal bruges til kunststofbanen.

Udvalget for plan, udvikling og kultur besluttede forleden, at et salg af et areal til Tirstrup Idrætsefterskole videresendes til Økonomiudvalgets afgørelse med anbefaling.

REGION SYDDANMARK

VARDE: Midt i Varde by ligger den gamle Varde Vest Station, hvorfra Arriva driver lokalbanen mod Oksbøl. Stationsmiljøet, der omgiver banen, kan opdeles i stationsbygningen på den ene side af skinnerne og Remisebygninger med tilhørende værksted på den anden.

Varde Kommune har ansøgt og fået et tilskud på 300.000 kroner af Realdania til et samlet forprojekt for udvikling af Remisebygningen og udenomsarealet på 500.000 kroner.

Området har en størrelse på en hektar, og består af selve remisebygningerne, jernbanespor og grønne pletter. Med sin bynære beliggenhed, skal området fremover indgå i Varde Midtbys Oplevelsesloops, der er et projekt, der har til formål at skabe naturlige forløb i midtbyen, hvor gode oplevelser kobles sammen for borgere og turister.

Såfremt Varde Byråd godkender modtagelsen af støtten på de 300.000 kroner fra Realdania samt Varde Kommunes medfinansiering på 200.000 kroner, vil det næste skridt være et opstartsmøde med ekstern konsulent og Realdania.

Udvalget for Økonomi og Erhverv anbefaler en godkendelse.

REGION SJÆLLAND

MØN: Med støtte fra Erhvervs- og Vækstministeriet, har Vordingborg Kommune fået udarbejdet en potentialeplan for Møns Klint, som blev godkendt af Vordingborg Kommunalbestyrelse sidste år. En del af potentialet kan være at transformere Klintholm Havn fra en industrihavn til oplevelseshavn.

Forleden sagde Erhvervsudvalget i Vordingborg Kommune ja til at give en en bevilling på 75.000 kroner til at lave en plan for Klintholm Havn.

JYLLINGE: Roskilde Kommune har i samarbejde med Egedal Kommune opnået tilsagn om støtte fra statens pulje til supercykelstier og cykelparkering til at opgradere cykelforholdene på en samlet strækning mellem Jyllinge og Stenløse Stationer.

Jyllingeruten starter ved rundkørslen ved Planetvej gennem udviklingsområdet ved Jyllingehallen og videre til Møllevej. Fra Møllevej går ruten via Værebrovej til kommunegrænsen ved Værebro Å. I Egedal Kommune forsætter ruten via Værebrovej til Skatskærvej, Roskildevej og Krogholmvej til Stenløse Station.

I Roskilde Kommune omfatter projektet cykelstier og fortov på Møllevej, udvidelse af dobbeltrettet sti på Værebro, samt bedre sikkerhed i krydsene ved Agerskellet, Korskildevej og Blodhøjvej. Ved broen over Værebro Å forbedres oversigtsforhold og afmærkning.

I alt er projektet for Roskilde Kommunes andel vurderet til 10 mio. kroner, hvoraf kommunens medfinansiering er seks mio. kroner.

Forvaltningen i Roskilde Kommune vil sidst på året fremlægge forslag til finansiering på baggrund af vedtaget budget 2016.

ROSKILDE: Roskilde Kommune har søgt og fået tilsagn fra statens trafikpulje til busfremkommelighed med fokus på linje 201A. Der søges om indtægts- og udgiftsbevilling til projektet.

Forvaltningen har i samarbejde med Movia kortlagt 15 delprojekter, der samlet vil forbedre rejsetiden for rute 201A og øvrige lokale busruter. Projekterne består af optimering af signalanlæg i 10 kryds, busbane på Holbækvej mellem Hyrdehøj og Låddenhøj samt udvidelse af Herregårdsvej.

Plan- og Teknikudvalget anbefaler, at der frigives en anlægsbevilling på 1,5 mio. kroner til projektet.

REGION HOVEDSTADEN

GENTOFTE: Byplanudvalget i Gentofte Kommune

DSB har søgt Gentofte Kommune om tilladelse til at nedrive to bevaringsværdige bygninger - en mindre perronbygning og en gammel billetsalgsbygning.

Byplanudvalget har besluttet kun at give tilladelse til nedrivning af den lille perronbygning på Charlottenlund Station.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109