23948sdkhjf

JFP sikrer sig hele råhusentrepisen på Gødstrup

Entreprenørfirmaet har nu vundet hele råhus-entreprisen på sygehuset i Gødstrup til samlet 450 mio. kroner
Entreprenørselskabet Jørgen Friis Poulsen A/S (JFP) fra Herning har nu sikret sig den sidste entreprise på opførelsen af hele råhuset på det nye sygehus i Gødstrup.

Forleden blev kontrakten på den sydlige del af sygehusbyggeriet i Gødstrup, Det Nye Vest, underskrevet af Region Midtjylland, JFP samt dennes joint venture-partner, det tyske entreprenørfirma Max Bögl. Dermed har JFP og Max Bögl entreprisen på hele råhuset på det nye supersygehus i Gødstrup, hvilket er en ordre på i alt 450 mio. kroner.

"Først og fremmest er vi selvfølgelig glade for at have vundet opgaven, fordi det viser, at vi er gode til vores arbejde og har levet op til bygherrens krav og forventninger på første del af opgaven. Når det er sagt, glæder jeg mig samtidig over, at vores mere langsigtede strategi omkring sygehusbyggeri viser sig at være rigtig", siger adm. direktør, Jesper Friis Kühlwein Poulsen, der er anden generation i den familieejede virksomhed, i en pressemeddelelse.

Færdig i 2017

Det er i øvrigt anden gang, joint venture-selskabet vinder udbuddet. DNV Syd var den første opgave, som Region Midtjylland sendte i udbud. JFP vandt også dengang opgaven, men licitationen blev annulleret, da alle bud lå langt over den forventede pris.

Arbejdet på DNV Syd omfatter entrepriserne betonarbejde over jorden, betonelementer, levering og montering, samt konstruktionsstål.

JFP forventer at påbegynde arbejdet på DNV Syd i januar 2016, mens arbejdet med råhuset forventes afsluttet juli 2017.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109