23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Rå tone

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad
Hver sjette byggehåndværker oplever at blive moppet på byggepladsen. Og vi ved alle, at tonen kan være karsk når ”drengene” taler sammen. Men det er et problem, når tonen går over i reel mopning, hvilket vil sige at den karske tone bliver rettet mod en person, som så føler sig ramt. Det dur ikke, og det skal der gøres noget ved.

Det hører med til lidt ”mandfolkesnak” eller skurvognstonen om man vil, at der kan falde en finke af panden. Men der er en hårfin grænse, og den går der, hvor en bemærkning bliver personlig.

Nu har det altid været sådan, at byggefolk er direkte i tonen og sproget, og at tingene siges ligeud, når der er noget der skal klemmes ud.

Og det er helt fint for langt de fleste, også fordi man ved, at det ikke stikker dybt, men at beskeden ikke er til at misforstå. Sådan skal det være på en byggeplads, hvor der sker meget hele tiden, og hvor der ikke er tid til omsvøb.

Men for et offer må det være et helvede at gå på arbejde, velvidende, at man skal stå model til andres morsomheder, som egentligt ikke er sjove, men bare et udtryk for, at fokus er rettet forkert.

Her har arbejdsgiveren, byggelederen og sjakbajsen også et ansvar, men det har håndværkerne bestemt også selv. Og det gælder ikke kun på byggepladserne, men på alle arbejdspladser.

Det bør være sådan at man kan sige fra overfor den slags, hvis det kommer for tæt på, men er man først offer, kan det være svært. Og så kan man være aldrig så stor og stærk.

Det skal være sjovt og kammeratligt at gå på arbejde - hver dag.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094