23948sdkhjf

Tusindvis af håndværkere giver kunderne ny garanti

Arbejdsgiverne, Dansk Håndværk og Kristelig Arbejdsgiverforening slår deres garantiordninger sammen under et nyt navn: Håndværkergaranti
Tre store arbejdsgiverforeninger står nu sammen om en ny garantiordning, der skal give kunderne topmoderne sikkerhed og garanti, når de vælger en af de mange tusinde håndværksvirksomheder, der vil være dækket af ordningen.
Hver især har de tre organisationer - Arbejdsgiverne, Dansk Håndværk og Kristelig Arbejdsgiverforening - haft deres egen garantiordning, men fra 1. oktober slås de sammen under et nyt navn: Håndværkergaranti.

”Vi vil skabe en ordning, som enhver forbruger kender, og derfor vælger håndværker ud fra. Samtidigt har vi set en mulighed for at dække stort set alle fagområder, så kunderne kan få udført arbejde med garantidækning uanset om de skal have fat i en VVSer, en tømrer, en murer eller en anden af de mange hundrede specialister, der vil være dækket af Håndværkergarantien”, forklarer Jani Lykke Methmann, direktør i Arbejdsgiverne.

Fælles hjemmeside
Når de tre organisationer går sammen, er det samtidigt et ønske om at få en slagkraftig markedsføring af tilbuddet:
”Med et fælles logo vil garantiordningen hurtigt få den gennemslagskraft, som virksomhederne har brug for i deres markedsføring. Vores formål er naturligvis at gøre det lettere for den enkelte håndværker at fastholde sin kunder og få nye”, understreger Morten Frihagen, direktør i Dansk Håndværk.

Samtidigt med, at garantiordningen lanceres, åbnes der også for en fælles hjemmeside,
håndværkergaranti.dk , hvor kunder kan læse om det nye fælles garantimærke:

”Ingen af organisationerne har været utilfredse med de ordninger, vi har haft. Men vi kan supplere hinandens fagområder på en måde, så ordningen dækker flere forskellige fag end nogen andre garantiordninger - til gavn for de private kunder, der jo automatisk bliver dækket, blot de handler med en af de dækkede virksomheder. Alle har noget at vinde - og ingen taber i det her samarbejde”, siger Karsten Høgild, direktør i Kristelig Arbejdsgiverforening.

Håndværkergaranti
Håndværkergarantien sikrer, at en privat kunde, som indbringer en sag for Håndværkets Ankenævn og får medhold, får udbedret fejl og mangler. Garantien dækker også, selvom virksomheden er gået konkurs. Får kunden medhold i sin sag hos Håndværkets Ankenævn, udføres arbejdet af en anden virksomhed under ordningen.
Ankenævnet er sammensat af repræsentanter for både forbrugere og virksomheder, og en dommer er upartisk formand for nævnet.

Med Håndværkergaranti er kunden sikret:
1. på opgaver til en værdi af 100.000 kroner inklusiv moms.
2. selvom virksomheden går konkurs.
3. en uvildig og hurtig afgørelse af Håndværket Ankenævn.
4. hurtig udbedring af fejl og mangler. Senest 30 dages efter, at sagen er afgjort, påbegyndes udbedringen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109