23948sdkhjf

Tilsyn skal ske efter reglerne

En kommune kan føre teknisk tilsyn hos brøndejere uden retskendelse
I nogle tilfælde stiller kommuner krav om kontrol af vandkvaliteten efter de regler, der gælder for store vandværker.

Der gælder dog andre regler for ikke-almene vandværker for under 10 forbrugere. I Aalborg stillede forvaltningen krav om mange flere prøver, end der faktisk er hjemmel for. Dansk Brøndejerforening klagede og krævede en begrundelse, og efterfølgende blev kommunens krav ophævet for 41 private anlæg.

”Når en kommune vil føre teknisk tilsyn hos en brøndejer, kan det ske uden retskendelse. Men der skal vises legitimation. Vi har medlemmer, som er kommet hjem og har konstateret, at brønddækslet på gårdspladsen ikke var på plads. Der havde været kommunalt besøg, mens de ikke var hjemme. Det er ulovligt. Det er naturligvis i orden, at kommunen fører tilsyn. Men medarbejderne skal gøre det efter reglerne”, siger formand for Dansk Brøndejerforening Wisti Wistisen.

Lov skal følges

”Vi hjælper vore medlemmer med udkast til skrivelser til myndighederne. Det sker også, at vi går ind imellem og fører en sag direkte for et medlem. Men vi er også meget strenge i vores rådgivning af medlemmerne. Det er en forudsætning for at få foreningens hjælp, at lovgivningen følges – også af brøndejeren”.

”Derfor er vi ind imellem også kommunernes forlængede arm, hvis en brøndejer stiller sig på bagbenene i en sag, men i virkeligheden har juraen imod sig. Så sørger vi for at få tingene på plads. Rådgivningen sker altid ud fra, at folk skal behandle deres boringer lige så godt som deres køleskab og fryseboks. Vandet er jo et næringsmiddel”, fastslår Wisti Wistisen.

Læs også: " Forening bider myndighederne i haserne ".
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.236