23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Mere soliditet

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad
Tallene viser nu sort på hvidt, at det går bedre i landets byggevirksomheder. Det vidste vi alle godt, men der er et stykke vej fra at virksomhederne får mere at lave, og til at det rent faktisk viser sig på bundlinjen. Den gode udvikling er dog først rigtig god, når virksomheden kan vise gode resultater gennem en periode, og det er faktisk tilfældet.

Andelen af virksomheder, der kan vise positive resultater tre år i træk, er nu steget væsentligt, og det er en sikker og troværdig indikator på fremgang.

Det må bare ikke få politikerne til at lægge sig til hvile på laurbærrene. For der er fortsat områder, hvor det endnu ikke er godt nok.

Et stort arbejde med at skabe mere sammenhængskraft i landet foreligger, og det vil så føre til mere vækst, også i yderkanterne af landet.

En anden tendens er, at specialisering lader til at give bedre på bundlinjen end de bredere byggekompetencer. Det betyder at når man gør sig til specialist på et felt, som eksemplet andetsteds i avisen i dag, badeværelser, så man man få arbejdet til at glide mere effektivt.

Det handler blandt andet også om opblødning af faggrænser, som øger fleksibiliteten gevaldigt, og selvom byggeriet er kommet et lille stykke vej på dette område, er der fortsat plads til udvikling.

Et klassisk fag, som fortsat hænger i dyndet, er murerfaget. Efterspørgslen på murværk er stadig begrænset, og murerfaget har netop ikke så meget tradition for at kunne udføre andre ting, end netop at mure.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093