23948sdkhjf

Opfindelse sikrer mindre slid på vejen

Vintereksperten Bruno Pallesen fandt på – Stiholt gjorde den til virkelighed
”Det må kunne lade sig gøre at lave en tingest, der kan regulere sneplovens tryk mod vejen med et forud valgt antal kilo – og holde samme tryk kontinuerligt”.

Bruno Pallesen, ekspert i vinterbekæmpelsesgrej igennem 35 år, fostrede tanken, efter at han havde talt med flere kommuner og entreprenører. I det daglige er han sælger at netop vintermateriel hos firmaet Stiholt i Aalborg, hvor lastbiler er øverst på kransekagen.

”Stiholt har jo lastbiler på rygraden, så hvis noget skal gøres muligt med en lastbil, kan Stiholt klare det. Jeg skulle bare have ideen, så havde vi folk til at udvikle den”, forklarer Bruno Pallesen.

Som sagt, så gjort. Nu er den første selvaflastende hydraulik-unit skruet sammen og solgt, og flere er på vej fra en underleverandør, som tager sig af produktionen for Stiholt. En boks, som monteres på lastbilsneploven, og som el-hydraulisk sørger for konstant at holde samme tryk mod vejen.

”Jo mere sne, der kommer på ploven, jo mere slid bliver der på både skæret og vejen. Når vi kan nivellere til et konstant tryk, bliver der ikke så meget slitage på skæret, og vejen kan beholde sine striber og øvrige overflade. Det hele kan så også aflæses på brændstofforbruget, som bliver mindre”, siger Bruno Pallesen.

Den selvaflastende hydraulik-unit kan justeres med fem bar tryk ad gangen. Den er velegnet til alle typer plovskær og er beregnet til lastbilplove fra tre til fem meters bredde.

Fejemaskiner til København

Netop nu er det højsæson for Bruno Pallesen. Der skal leveres materiel både til at tackle det vintervejr, som måske kommer – måske ikke. Samtidig skal Stiholt levere godt en snes fejemaskiner, som Københavns Kommune skal bruge til at tage ordentlig afsked med efteråret.

”Inden for 14 dage tager vi hul på leverancen af fejemaskinerne fra den svenske fabrik Fjärås, som Stiholt repræsenterer i Danmark. Der er tale om bugserede, mekaniske maskiner, som ikke larmer, når de kører rundt i København og fejer gader og veje. Samtidig tror jeg på, at vi også får godt gang i en anden model fejemaskine fra Fjärås. Nemlig den frontmonterede MK 1500, som er ideel til at snuppe efterårets løvfald. Når sneen kommer, slå maskinens opsamlerbakke op, og børsten bliver fri til at fjerne sneen”, fortæller Bruno Pallesen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25