23948sdkhjf

Svømmehaller er en udfordrende disciplin

Der er meget, man skal være opmærksom på, når opgaven lyder på renovering eller etablering af svømmehaller, lyder det fra entreprenørvirksomheden Raunstrup A/S, der i år har 10 års jubilæum som aktiv spiller på området
Entreprenørvirksomheden Raunstrup A/S arbejder inden for forskellige segmenter, men entreprenørvirksomhedens fokus er især på mere komplekse byggerier - heriblandt svømmehaller, fremhæver Søren Kristensen, adm. direktør i Raunstrup A/S.

”Svømmehaller er noget af det, der er i den mere komplekse ende af skalaen. Det er en specialteknisk disciplin, hvor der blandt andet er store krav til ventilation, fordi man arbejder i et miljø, hvor der er meget fugt”, siger han og fremhæver, at virksomheden lavede sin første svømmehal tilbage i 2005, og at de siden da kontinuerligt har haft opgaver på området.

Blandt andet har Raunstrup A/S bygget Randers’ knap 9.000 kvm store nye svømmehal, og for øjeblikket regnes der i virksomheden på OPS-projektet vedrørende etablering, drift og vedligeholdelse af Vandhuset på Panteren i Vordingborg.

En model, som Søren Kristensen ser store perspektiver i. Det skaber nemlig bedre byggeri, fordi entreprenørerne i højere grad kigger på, hvordan de kan optimere driften, argumenterer han og forklarer, at Raunstrup A/S kom ind på området omkring svømmehaller efter at have sonderet markedet og kigget på, hvor de som virksomhed bedst kunne bringe deres videnstunge organisation i spil.

På markedet for svømmehaller er der ikke mange, der gør sig, og nichen var derfor interessant – også grundet kompleksiteten.

”Der er så mange tekniske installationer sammenholdt med, at der er selvsagt er meget vand og fugt. Det kræver et særligt fokus, så det hele spiller sammen, og man undgår, at det hele for eksempel ruster væk, fordi man har valgt komponenter, der ikke kan holde til det aggressive miljø”, påpeger han og fortsætter:

”Den viden har vi bygget op, så vi i dag er meget bevidste om faldgruberne, og dermed har fokus på at undgå dem”.

Udsigt til mere aktivitet

Søren Kristensen fremhæver desuden, at der ikke er udsigt til manglende opgaver på området.

Omvendt er der fortsat en stigende aktivitet – blandt andet som følge af de kommende krav til vandkvaliteten, som træder i kraft fra 2017 og siger, at alle bassiner ned til 25 meters længde skal opfylde de samme krav til vandkvalitet, som der stilles til nye bassiner.

Det gør, at nogle svømmehaller skal ud og investere i nye vandbehandlingsanlæg, mens andre er bedst tjent med at bygge nyt.

I flere tilfælde er Raunstrup A/S ude og komme med overslag på, hvad der bedst kan betale sig.

”Der kommer til at ske meget de næste år – især når man tager i betragtning, at der er tale om en niche”, siger han.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109