23948sdkhjf

Landsby omdanner tidligere skole til aktivitetshus

9,8 mio. kroner
Risikoen for fraflytning og landsbydød er altid til stede, når skoler lukkes. Da Vrensteds skole blev lukket i 2011, lagde Hjørring Kommune en strategi for, hvordan landsbyen kunne udvikles og den lukkede skole rumme andre aktiviteter, der kunne være med til at sikre landsbyens overlevelse.

Samtidig med skolelukningen har Vrensted i de senere år, som mange andre landsbyer, oplevet at en række forretninger er lukket og indbyggere flyttet væk. Lukningen af skolen kunne have været dødsstødet. Men strategien om ny udvikling af landsbyen bliver nu i stedet udmøntet i et nyt fælles samlingssted kaldet ”Byens Hus”.

”I en tid, hvor vi i kommunerne på landet er presset på ressourcer og hele tiden må tilpasse serviceniveauet i landsbyerne er det en stor glæde, at ildsjælene i Vrensted og Hjørring Kommune i samarbejde kan udvikle nye muligheder i byens nye samlingssted. Vi har i kommunen fokus på at fastholde det gode liv i landsbyerne når butikken, skolen eller daginstitutionen lukker, og i den sammenhæng er nye mødesteder af afgørende betydning”, siger Arne Boelt (S), der er borgmester i Hjørring Kommune.

En lille by i byen

Byens Hus opbygges som om en lille by i byen med en indvendig hovedgade, der samler indbyggerne og brugerne af huset, og derefter fordeler dem i zoner og rum til de forskellige aktiviteter.

På den måde mødes folk på vej til aktiviteterne i Byens Hus som de i tidligere tider gjorde det langs en landsbyhovedgade. Som et gennemgående arkitektonisk greb er der skabt stor gennemsigtighed mellem de forskellige aktiviteter inde i huset og god kontakt mellem indendørs og udendørs aktiviteter.

For ambitiøst til fonden

I alt kommer omdannelsen af Vrensted Skole til Byens Hus til at koste 9,773 mio. kroner, hvor Hjørring Kommune støtter med 3,961 mio. kroner, mens Lokale og Anlægsfonden har bevilget to mio. kroner, mens fonde og puljer bidrager med det resterende beløb.

Lokale og Anlægsfonden stiller store krav til projekter, der skal have støtte. Alligevel var dette projekt i første omgang for ambitiøst, da det i 2013 deltog i fondens første udviklingsproces med omdannelse af lukkede landsbyskoler.

Men fonden opgav ikke kontakten til projektet og har nu valgt at støtte det i en meget fokuseret og gennemtænkt version af den oprindelige idé.

”Projektet er godt eksempel på, hvordan en kommune og et landsbysamfund i fællesskab kan udvikle nye faciliteter, der kan skabe mere liv i landsbyen og styrke foreningernes arbejde med at skabe fællesskab og aktivitet. Arkitektonisk viser projektet, hvordan lukkede folkeskoler kan omdannes til at rumme en lang række forskellige muligheder og aktiviteter”, siger udviklingskonsulent Laura Munch fra Lokale og Anlægsfonden

Projekter er tegnet af Rønnow Arkitekter i samarbejde med EKJ Ingeniører.

brahe

Tre zoner
Omkring hovedgaden er Byens Hus fordelt i tre zoner.
En idrætszone med gymnastiksal på 130 kvm, streetsport en ”players lounge”, der er et uformelt mødested for idrætsfolkene. Idrætszonen forbindes direkte til den udendørs idrætsplads.

En forsamlingszone bliver et moderne bud på forsamlingshusets kvaliteter. Her kommer der madværksted på 81 kvm, en stor forsamlingssal på 165 kvm og en mindre forsamlingssal på 66 kvm. Der kommer direkte udgang fra forsamlingszonen til et terrasseområde med køkkenhave og højbede og et afslapningsområde med hængekøjer.

Børnezonen får en vuggestue på 60 kvm og et aktivitetsrum til børnehavebørnene på 52 kvm. Børnezonen kan om aftenen og i weekenderne benyttes som møde- og samlingsrum af de ældre brugere af Byens Hus.

I alt bliver Byens Hus på 1.301 kvm
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14