23948sdkhjf

Boligjobordning er populær i yderområder

Det går stærkt i Stor-Aarhus, mens Midt- og Vestjylland ikke har nok at lave. I Sydjylland går aktiviteten tilbage
Det er rigtig stor forskel på byggeaktiviteten i de forskellige dele af landet. Og det er ikke kun på papiret og de tørre tal, der viser det. Når vi spørger i branchen, så bekræftes billedet af, at der er områder, hvor der er meget travlt, og andre, hvor der mangler rigtig meget.

”Vi er meget glade for, at Boligjobordningen er tilbage. I det midt- og vestjyske er der ganske enkelt for lidt at lave for de små- og mellemstore virksomheder”, siger Niels Hansen fra Skive, der er formand for region Midt- og Vestjylland i Dansk Byggeri.

Læs også: " Byggeriet i Region Midtjylland boomer ".

Kører efter arbejdet

”Mange af vore virksomheder vælger så at køre til Stor-Aarhus for at finde arbejde, og virksomhederne er jo sådan set traditionelt set vant til at køre efter arbejde, men det giver store trafikale udfordringer for medarbejderne, for der er virkeligt befærdet på vejene ind mod Aarhus, siger han.

I Aarhus, bekræfter Michael Ancher, formand for region Østjylland i Dansk Byggeri den tendens som analysen fra Byggefakta viser:

”Der er vildt gang i den i det, vi kan kalde Stor-Aarhus. Og der kommer hele tiden mere til, som faktisk ikke er med i de opgørelser, der kommer frem, så de er fart på, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

”Vi kan da stadigvæk skaffe den nødvendige arbejdskraft, netop fordi der kommer mange firmaer ind udefra, men hvis de øvrige regioner får lige så travlt, så har vi en ny situation”, siger han videre.

En flad fornemmelse

I region Sydjylland, sidder formand i Dansk Byggeri, Michel Mathiesen med lidt af en flad fornemmelse i maven:

”Vi havde egentligt regnet med, at året 2015 ville blive langt bedre end det er tilfældet. I stedet går vi tilbage på byggeaktiviteten, og jeg er egentligt glad for, du spørger, for der hersker et falsk billede af, at det egentligt går meget godt. Men det gør det altså ikke. Vi hilser Boligjobordningen meget velkommen, fordi den kan redde noget på det. De eneste områder, der sker lidt, er omkring Esbjerg og i Trekantsområdet. Alle andre steder er i tilbagegang, og det skyldes at man ikke kan låne penge til at bygge for, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Han tilføjer at han også gerne ser en grøn, men bred Boligjobordning, for den kan både rette op på energiforbruget, og den vil give arbejde til betrængte virksomheder i yderområderne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.102