Viden om affald skal samles i center
Fortidens synder nødvendiggør at viden om affald og skadelige stoffer samles i en videnbank, mener miljøkonsulent i Dansk Byggeri
Simon Stig-Gylling, erhvervskonsulent, Erhvervs- og brancheservice, Dansk Byggeri. (Foto: Ricky John Molloy)
Det er synd og skam, fordi det kan afdække nogle af de muligheder for for eksempel bygherren, at han sidder inde med byggeaffald, som reelt kan have en markedsværdi for aktører ude på det professionelle marked.
Dansk Byggeri arbejder derfor aktivt for, at Danmark får et videncenter for håndtering og genanvendelse af bygge- og anlægsaffald. Vi er foreløbigt halvvejs med at indsamle midler til centeret, men mangler at komme helt i mål med de sidste millioner.
Et videncenter vil blandt andet kunne give bygherren svar på, hvordan han skal håndtere asbest i sit byggeri, hvis han kunne risikere at have det. Generelt set oplever vi en ret stor nervøsitet hos bygherre om lige netop dette emne, og vi får da også dagligt opkald og henvendelser fra bygherre, som vi ikke kan vejlede, fordi vi er en medlemsorganisation for byggeerhvervet og ikke for bygherre eller kommuner.
Så for at afhjælpe problemet mest muligt, og få byggeriets parter til at løfte deres ansvar, så er viden, om ansvaret og oplysning om de muligheder der findes for genbrug og genanvendelse, en vigtig hjørnesten for at få mere cirkulær økonomi ind i branchen. Der er årsager til, at det ikke sker i større tempo end vi ser i dag, og det handler især om viden, men også om noget andet.
Det handler blandt andet om, at de tidshorisonter vi arbejder med i byggeriet, er meget længere end man nødvendigvis ser i industrien. Byggematerialer og byggeri er designet til at holde mindst 30-50 år, hvis ikke mere. Dvs. at de materialer man benyttede i byggeriet og den måde man designede dem på i for eksempel 60érne og 70érne, er bestemmende/begrænsende for de muligheder vi har med at håndtere byggeaffaldet i dag. Med andre ord, så skal vi i byggebranchen, når vi gerne vil genbruge og genanvende, hele tiden forholde os til fortidens ”synder”. Asbest, PCB, bly med mere er jo blevet forbudt for længst, men fordi byggeriet har så lang levetid, roder vi stadig rundt med de miljøfarlige stoffer og materialer 30-100 år efter de har været anvendt.
Dette kommer ikke til at ændre sig lang tid ud i fremtiden, hvis der ikke bliver taget fat ved nældens rod, der lige her og nu handler om mere viden om lovgivning og ansvar. Men på længere sigt må vi til at designe byggematerialer og byggeri med henblik på adskillelse og genbrug. Frugten høster vi tidligst i 2050, men sådan er tidshorisonterne i byggeriet.
Hvem har så ansvaret? Ud over, at vi alle har et ansvar for at få mere viden om den lovgivning, der er sat i verden for at beskytte og hjælpe byggeriets parter med håndtering og genanvendelse af bygge og anlægsaffald, som et videncenter skal hjælpe os med, så skal vi have skabt et bygningsreglement, som tager højde for, at byggeriet skal adskilles med henblik på genbrug og genanvendelse. Dernæst skal vi se på byggevareforordningen. Kan vi skabe byggematerialer der kan genbruges og nemt genanvendes? Og kan vi for eksempel stille krav til kemiske byggematerialer, at enkeltstoffer ikke må migrere ind i andre byggematerialer?
Ansvaret ligger først og fremmest på det politiske niveau, og det er vigtigt at vi meningsdannere lægger pres på vores politikere og EU-systemet, så de forstår alvoren i dette her. Der er således her og nu behov for mere viden, og på længere sigt rammebetingelser der gør det nemmere at skabe genbrug af byggematerialer.
