23948sdkhjf

Folkemøde-møder letter samarbejder

Direktionen i NCC Construction kombinerede årets folkemøde med strategidage og ledelsesudvikling
Fokus på NCC om formiddagen, og relationspleje og inspiration fra debatter om eftermiddagen.

Sådan brugte NCC Constructions direktion årets folkemøde i juni, som de kombinerede med et halvårligt strategiseminar.

Martin Manthorpe har været med hvert år, og den energi, han kom hjem med sidste år, gav anledning til misundelse og et fælles arrangement i år.

”Vi blev enige om, at for at få den der stemning alle sammen og for at finde ud af, hvad det er, så tog vi alle sammen herover i år”, siger adm. direktør i NCC Construction, Martin Manthorpe.

En fordel at mødes i solen

Klaus Kaae var med for første gang, men ikke sidste, for han ser store fordele i at møde samarbejdspartnere og kunder under mere afslappede rammer end normalt.

”Der kommer faktisk rigtig, rigtig mange, vi kender, og som vi så møder på en anden måde. Man er mere afslappet, man kan udveksle nogle synspunkter, og så kan man tale videre, når man kommer hjem. Jeg tror på, at når man kommer hjem, så gør det det meget nemmere, at vi har mødtes her”, siger han.

Det er også en god anledning til at tage fat i de relevante politikere og tale store dagsordener uden talerstole og ordstyrere.

”Grunden til, at det giver værdi, er, at her bliver der diskuteret politik. Her bliver der diskuteret holdninger. Her giver folk hinanden mulighed for at tale ud. Og vi tror på, at hvis vi skal være med til at forny den her branche i en bæredygtig retning, så er vi nødt til at komme ud og høre, hvad andre synes om bæredygtighed og prøve at påvirke deres holdninger”.

Læs også: " Boligboblen skærmede NCC’s fald i finanskrisen ".
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126