23948sdkhjf

Byggeriet tror på Boligjobordningens genindførelse

Den blå valgsejr i går får nu både Dansk Byggeri og Håndværksrådet til at glæde sig til, at Boligjobordningen kommer tilbage
Med valgsejren til den borgerlige lejr ved folketingsvalget i går er der nu lagt op til, at Boligjobordningen bliver genindført.

Sådan er håbet i hvert fald hos både Dansk Byggeri og Håndværksrådet dagen derpå. Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen, der nu skal forsøge at danne regering, har under hele valgkampen haft det som valgløfte at genindføre Boligjobjobordningen, som den afgående SR- regering afskaffede ved årsskiftet.

”Vi glæder os meget til at få BoligJobordningen tilbage. Ordningen har mange fordele, og den har særligt i den nuværende økonomiske situation stor betydning for rigtig mange små og mellemstore danske byggevirksomheder over hele landet. Vi håber på, at regeringen meget hurtigt får BoligJobordningen sat i gang igen, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen fra Dansk Byggeri, der understreger, at BoligJobordningen ikke mindst i yderområderne har stor positiv effekt.

Styrker mulighederne

Håndværksrådet går så langt som til at mene, at de små og mellemstore virksomheder godt kan regne med, at Boligjobordningen bliver genindført.

”Uanset politiske præferencer kan de små og mellemstore virksomheder nu glæde sig over, at håndværkerfradraget (Boligjobordningen, red.) med meget stor sandsynlighed igen bliver en realitet. Det vil styrke virksomhedernes muligheder for at skabe de job og lærepladser i håndværksfagene, som Danmark har så hårdt brug for”, siger afdelingschef Frank Korsholm fra Håndværksrådet.

V-løfte på valgaftenen

Venstres nuværende finansordfører, Peter Christensen, understregede da også på valgaftenen over for Licitationen – Byggeriets Dagblad, at Boligjobordningen kommer igen.

”Det står vi stadig ved. Hvis den næste regering bliver med Lars Løkke som statsminister, så bliver håndværkerfradraget genindført", sagde Peter Christensen.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) besøger fredag klokken 11 dronningen på Amalienborg for at orientere hende om valget og indgive sin afskedsbegæring. Herefter forventes det, at regeringsforhandlingerne går i gang efter en dronningerunde.

Sådan danner man en regering
Hvis en statsminister efter et valg konstaterer, at have et flertal af Folketinget imod sig, så går han eller hun til dronningen og begærer sin afsked.
Herefter er der regentrunde - bedre kendt som dronningerunde - hvor partierne møder op efter størrelse og fortæller, hvem de anbefaler som statsminister.
Når dronningen har hørt alle partier, udpeger hun enten en forhandlingsleder eller en kongelig undersøger. En forhandlingsleder får mandat til at danne en regering med sig selv som statsminister. En kongelig undersøger har kun mandat til at undersøge, hvilke muligheder, der er for at danne en regering og det er derfor kun noget, man gør når et valgresultat er meget uklart.
For at lave et regeringsgrundlag, indkalder forhandlingslederen til møder med de forskellige partier for at finde ud af, hvilke partier hun kan blive enig med, og hvad de kan blive enige om.
Når det er lykkes partierne at blive enige om en politik - mere eller mindre detaljeret - så skriver de det ned på papir. Men det er ikke et krav.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125