23948sdkhjf

Bygherreforeningen: Kommunerne skal oppe sig

Byggesagsbehandlingen halter fortsat i mange kommuner
Det tager for lang tid med byggesagsbehandlingen i kommunerne. Den præmis var udgangspunktet for en debat på Folkemødet mellem Dansk Byggeris erhvervspolitiske chef, Torben Liborius, direktør i bygherreforeningen, Henrik Bang, byggesagsbehandler i Konstruktørforeningen Maria Riise og folketingsmedlem for socialdemokraterne, Jacob Lund.

Henrik Bang oplever meget forskellige problemer afhængig af kommunestørrelsen.

"I de små kommuner mangler de kompetencer, og i de store kan det være svært at gennemskue, hvor sagen er landet, og hvordan processerne kører", siger han.

Hans løsningsforslag er at stille målbare krav til kommunernes performance, så kvaliteten løfter sig.

"Vi skal sætte kommunerne under pres på tid og kvalitet, og dem bagerst i feltet må oppe sig. Lad os sætte nogle mål, der tvinger kommuner til at flytte sig, hvis de gør det dårligt. jeg tror på dynamik på tværs af markedet", siger han.

Debatten er blevet farlig

Dansk Byggeri ser gerne, at byggesagsbehandlingen bliver overtaget af branchefolk, der bliver certificeret til at håndtere den. Torben Liborius’ største undren over for det nuværende system, er de store forskelle, der kan være kommunerne imellem i behandlingen af de samme byggerier.

"Debatten er blevet faglig, men flere kommuner er stadig fagligt udfordret. Når man går ud af skolen, kalder man det videndeling at kigge af efter hinanden, og det opfordrer jeg til", siger han.

Maria Riise tvivler på, at certificering vil give mere ensartethed, og dobbeltrollerne, der vil følge med en certificering, skaber en kompleksitet, som både hun og Henrik Bang er nervøse for.

"Modulbyggeri kan der være certificeringer i, men jeg har svært ved at se det i alt andet. Hvis jeg virkelig skal stramme mig an for at finde en fordel ved at flytte opgaven ud, så må det være rart for den udførende at få lov til at stemple sine egne tegninger", siger Maria Riise.
"Man skal i stedet forpligte kommunerne til stærkere samarbejder og sikre kompetenceudvikling. Vores organisation kan godt håndtere sagerne, så det er dyrt at skulle omorganisere", påpeger hun.
 
.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.218