23948sdkhjf

Den onde udkantscirkel skal brydes

Der var kreative bud på løsningen af udkantsproblematikken, da den var til debat på Allinge Havn
Guldkantsdanmark og forkantsdanmark var forslag, der kom i spil til at erstatte det negativt ladede udkantsdanmark, som den danske vækst svinger fuldstændig udenom, og som får rungende nej i banken til at renovere ejendomme.

På Folkemødet på Bornholm ligger arrangementet om udkantsproblematikken "Kan Danmark blive mere end Aarhus og København?" kl. 9:00 - i udkanten af programmet, ligesom de resterende debatter om temaet, pointerer moderator Troels Mylenberg, chefredaktør på Fyns Amts Avis.

Allinge Havn sætter scenen for debatten med fuglefløjt og sol. To aktiver, som direktør Ane Arnt fra Realkreditrådet opfordrer Bornholms Regionskommune til at skrue op for, når øen skal gøre sig attraktiv.

Finansieringen mangler

Flere af paneldeltagerne peger på finansieringen som den afgørende forhindring for udvikling, innovation og vækst. For det afskærer driftige iværksættere i at tage ud og starte noget innovativt op uden for storbyerne, og det afskærer folk fra at købe boliger og erhvervsejendomme og sætte dem i stand.

Med i debatten var Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet; Lars Friis Jørgensen, formand for Udviklingsråd Sønderjylland; Flemming Møldrup, direktør i reklamebureauet Grizzly, og Palle Thomsen, der er adm. direktør i brancheforeningen Danske Byggecentre. Her følger et uddrag af debatten.

Leif Friis Jørgensen: "Vi har brug for de folkevalgte til at sætte ordentlige rammebetingelser, men vi har også en kæmpe opgave ude ved os selv. Vi skal have folk til at blive, for det er svært at lokke dem tilbage, når de først er rejst til storbyerne."

Flemming Møldrup: "Jeg surfer, og Klitmøllerne ved Thisted ruller frem som et af de få steder. Områderne i udkanten er svigtet af visioner og politikere, men der er mange muligheder, og der skal ildsjæle til at bære dem frem. Bornholm er et andet godt eksempel. Øen er ved at genopfinde sig selv og er blevet til et gourmetparadis. Det tager tid at vende udviklingen, men Bornholm er i gang og de andre forkantskommuner skal igennem samme proces - og gå efter at få dem der har boet her tilbage i stedet for at spilde tiden på os andre, der ikke ved, hvordan her er."

Ane Arnth Jensen: "Vi har båret 400 friske milliarder ud til kunderne, mens bankerne har lånt 280 millioner mindre ud. Pengene er i alle afkroge af Danmark. men der er nogle få steder, vi siger nej, og der skal ske noget for at vende det til et ja. Det er sikkerheden for at ejendommen kan sælges igen, der mangler, så der skal skabes aktivitet og job i områderne."

Palle Thomsen: "Man skal flytte vidensjob ud af storbyerne, for der skal være job til to, når et par vælger at flytte ud af storbyen. Alle universiteter behøver ikke at have alle institutter i København. Flyt et specifikt institut til Bornholm. De unge, der kommer, vil gerne starte nye virksomheder, og det er vækst, vi skal have."
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141