Peberholm har gjort al skepsis til skamme
Omkring 300 planteater og cirka 25 ynglende fuglearter har taget den kunstige Øresundsø Peberholm til sig og havmiljøet omkring øen har det godt
2
Billeder
Vegetationen på Peberholm er kommet af sig selv og har nu stabiliseret sig med omkring 300 arter. (Foto: Peter Brinch/Øresundsbron)
På den kunstige ø Peberholm har planter og dyr fået lov til at udvikles frit, uden hjælp fra mennesker. Arter er kommet til og forsvundet igen. I havet omkring Peberholm trives et fantastisk plante- og dyreliv.
”Man bliver glad, hver gang man dykker omkring bropillerne og ser, hvor godt det går for livet under vandet”, siger Kjell Andersson, dykker og forskningsingeniør, som helt fra starten var bromodstander, men senere har skiftet mening.
Adskillige arter af planter og dyr har taget øen i besiddelse, flere af dem sjældne og truede arter.
”I løbet af de første år kom der mange nye arter til, og der var rigeligt med plads. Efterhånden er planterne vokset til, og de fleste steder er der nu en heldækkende vegetation, og buskvegetationen dominerer mange steder. Kampen om pladsen på Peberholm tager til. Nogle af de sjældne arter, som kalkvejsennep, den grønbrogede kålsommerfugl og dværgterne er forsvundet igen. Det er en naturlig konsekvens af den øgede tilvækst og konkurrence”, siger Hans Ohrt, miljøkonsulent for Øresundsbron.
Også åbne arealer
Blandt de arter, der har klaret konkurrencen godt, er tysk tamarisk, grønbroget tudse og bramgås.
Artsantallet er nu stabiliseret på cirka 250-300 forskellige plantearter og cirka 25 fuglearter, der yngler på øen.
”I år har vi fundet gulbug og stor regnspove for første gang. Sidste år opdagede vi otte nye arter”, siger Hans Ohrt.
Vegetationen får dog ikke lov til at udvikle sig helt frit. Nogle steder er jordbundsforholdene ikke gode nok, og andre steder sørger bestanden af rastende og ynglende gæs for, at vegetationen holdes nede, og at der i stedet er flere attraktive, åbne arealer med græsvegetation på øen.
Havmiljøet har det godt
Peberholm ligger midt i Øresund og er fire km lang og 400 meter bred og på i alt 130 hektar. Øen blev anlagt i 1995 for at danne forbindelse mellem tunnelen i vest og broen i øst.
Inden øen blev anlagt og den den faste forbindelse blev bygget, var der bekymring over hvordan havet ville blive påvirket af byggeriet. Kjell Andersson, dykker og for kort tid siden pensioneret forskningsingeniør ved Lunds Tekniska Högskola, var en af modstanderne. Med tiden skiftede han dog mening.
”Broen var det første projekt i Øresund, hvor der blev lagt stor vægt på havmiljøet. Det ville være oplagt, hvis projektet her var model for alle andre kommende projekter i vores farvande rundt om Sverige”.
Øresund er et kompliceret farvand, mener han, med hurtige skift i strømforhold og strømretning. I dag konstaterer han, at havmiljøet omkring broen har det virkelig godt.
”Der vokser utrolige mængder af muslinger på bropillerne, der er et fantastisk plante- og dyreliv, og ind i mellem er der tusinder af småfisk rundt om pillerne”, siger Kjell Andersson.
