23948sdkhjf

Dansk Byggeri forudser stort nedrivningsbehov

Tomme boliger gør lokalområdet mindre attraktivt, da de har en negativ afsmittende effekt
Dansk Byggeris adm. direktør, Lars Storr-Hansen, roser de økonomiske vismænd for en god fremstilling af de udfordringer, som yderområderne står overfor og peger samtidig på, at problemerne i yderområderne er mere komplekse end geografien alene.

”Afstandene i Danmark er ikke større, end det bør være muligt at bo og leve, hvor man måtte ønske, og det er vi i Dansk Byggeri grundlæggende tilhængere af. Det er imidlertid afgørende, at den transportmæssige og forsyningsmæssige infrastruktur fungerer tilfredsstillende. For ellers vil befolkningen føle sig tvunget til at flytte fra yderområderne”, siger han.

Ifølge Dansk Byggeri er spændet mellem priserne på boliger i by- og yderkommune udvidet markant i perioden fra 1992 til 2014.

Boligmarkedet har særlig stor betydning for yderområdernes udvikling, og de mange tomme boliger er derfor en udfordring.

”Tomme og faldefærdige boliger har en negativ afsmittende effekt på attraktiviteten af lokalområdet. Der er iværksat politiske initiativer i form af tilskud til nedrivning af faldefærdige huse i landdistrikter. Omfanget af nedrivningsmodne boliger er stort, og Statens Byggeforskningsinstitut anslår, at der er omkring 60.000 boliger, men behovet er formentlig endnu større”, pointerer Lars Storr-Hansen og opfordrer til at få perspektiveret den danske særregel på sommerhusområdet:

”Det kunne have været interessant og nyttigt, hvis formandskabet havde analyseret de økonomiske effekter af at ophæve den danske sommerhusregel, så det ville blive muligt for udlændinge at købe sommerhuse i Danmark”.

Læs også: " Vismænd: Mange tomme huse i yderområder ".
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11