23948sdkhjf

Multitorv er arkitektur i stregkodemønster

Et nyt dansktegnet og flerfunktionelt torv og byrum nær Stockholm bliver indviet i morgen.
I disse år er danske arkitekter stærkt repræsenteret i rækken af nye svenske byggerier, og i morgen føjes et stort nyt byrum til når Polyform Arkitekters byrumsprojekt Täby Torg nær Stockholm bliver indviet.

Torvet skal efter planen give borgerne et multifunktionelt samlingspunkt – og er en del af byens fortætningsstrategi, der skal skabe et nyt bycentrum.

Torvet er skabt til at rumme alskens aktiviteter på de 10.000 kvm, der er placeret foran et af Sveriges største shoppingcentre.

I det nye byrum kan Täbys borgere flokkes til markedsdage, opleve rockkoncerter og nyde udelivet på caféer og i legelandskabet.

Seks pladser i én

Den danske tegnestues koncept er at skabe et såkaldt mulighedsfelt for brugerne – så torvet ikke kun er én plads, men organiseret i seks, som åbner en række muligheder: Siddepladsen indbyder til ophold i solen. Markedspladsen skaber en ramme for torvehandel og loppemarkeder. Scenepladsen er Täbys udendørs scene, hvor der afholdes koncerter og spilles teater. Lyspladsen består af en række lyslinier med effektbelysning . Det fantasifulde legelandskab giver byens børn plads til udfoldelse og vandpladsens 120 vanddyser skaber et spektakulært springvand, som bliver Sveriges største vandkunst. De seks zoner markeres i pladsens lineære stregkode-mønster, som organiserer pladsen.

Hele torvet er bundet sammen af en stor samlet effektbelysning på over 500 lysenheder, som kan lyse op i en række forskellige scenarier alt efter årstid og anledning.

Det skaber et smukt og indbydende byrum i de mange mørke vintertimer.

Et nyt kapitel for Täby

Åbningen af Täby Torg markerer et nyt kapitel i stockholmerforstadens historie. Täby var en del af det svenske milliontalsprojekt i 1960’erne, hvor store boligbyggerier skød op i tusindtal for at imødekomme en omfattende boligmangel. Det resulterede i en typisk 1960’er forstad uden et centrum eller samlingssted. Med en byfortætnings-strategi i starten af 2000-tallet, ønskede kommunen at puste byliv ind i Täby og her opstod idéen med at omdanne storcentret Täby Centrums parkeringsplads til et samlende torv.

Et byrum til 45 millioner kroner
Hvor: Täby, Sverige
Bygherre: Täby Kommune
Program: Offentligt Byrum
Areal: 10.000 kvm
Anlægssum: 45 mio. kroner
Type: Åben konkurrence
Hovedrådgivning: Polyform Arkitekter
Team: Jonas Sangberg, Thomas Kock, Ola Nielsen med flere.
Samarbejdspartnere: Grontmij Carl Bro, ÅF-Hansen & Henneberg, PK3
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094