23948sdkhjf

LinkedIn er valgt til

Sociale medier kan gøre potentielle medarbejdere opmærksomme på, hvad man kan og har brug for som virksomhed. Derfor er Petri & Haugsted på LinkedIn
Der er fordele at hente ved at være på de sociale medier, mener Jacob Thor Hansen, adm. direktør i Petri & Haugsted og påpeger, at virksomheden derfor har oprettet en profil på det faglige netværk LinkedIn.

”Mange af vores fremtidige medarbejdere er jo på LinkedIn, så det er en måde at brande os selv på”, siger han og fremhæver muligheden for at opslå stillingsopslag og kontraktnyheder, så brugerne af netværket kan få øjnene op for, hvad virksomheden kan og har brug for.

”Jeg tror også, at den yngre skare af vores medarbejdere forventer, at vi er mere til stede på de sociale medier”, fortsætter han og understreger samtidigt, at Petri & Haugsted hverken har planer om en profil på det billedbårne sociale medie Instagram eller en kanal på video-webportalen Youtube. Fokus er derimod på LinkedIn, hvor mange af konkurrenterne også er til stede.

Læs også: " Implementering og anvendelse af it er vejen frem ".
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.12