23948sdkhjf

P&H uddanner egne kabelgravere

Virksomheden sætter en toårig erhvervsgrunduddannelse som kabelgraver i gang til efteråret
For også fremadrettet at sikre den kvalificerede arbejdskraft til Petri & Haugsted har virksomheden i samarbejde med EGU Slagelse sat en ny erhvervsgrunduddannelse som kabelgraver i søen. Initiativet går på oprettelse af et toårigt forløb, som ender ud med et P&H-certifikat.

Det toårige forløb vil indeholde såvel teoretiske aspekter på skolen som praktik i virksomheden og henvender sig til unge, der måske ikke nødvendigvis er så bogligt stærke.

Af den grund fylder praktikken også mere end det teoretiske, påpeger Jacob Thor Hansen, adm. direktør i Petri & Haugsted og fremhæver, at de unge typisk har it-kendskab og færdigheder, som vil kunne komme virksomhedens eksisterende medarbejdere til gode, og at man derfor ser de unge som en stærk ressource.

Seks får chancen

Petri & Haugsted har allerede haft en ung i et testforløb, og til efteråret starter yderligere seks op.

Håbet er, at de unge lever op til de høje krav, der bliver stillet til dem, og at de i sidste ende kan få en fremtid i virksomheden.

”Vi håber at få gode, glade og engagerede medarbejdere, som har de rigtige kompetencer”, siger Jacob Thor Hansen og fortsætter:

”Og så har vi en tro på, at hvis man giver folk en chance og viser dem noget tillid, så får man også gode medarbejdere”.

Læs også: " Implementering og anvendelse af it er vejen frem ".
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11