23948sdkhjf

DAGENS LEDER: IT uden forbindelse

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad
Teknologisk innovation og ikke mindst også virksomhedernes tilgang til ny teknologi er i dag et must for at overleve i en moderne verden.

Det gælder både hardwaren og ikke mindst også de faglige kompetencer i virksomhederne. Vi har set flere eksempler på, hvordan brugen af ny teknologi og IT kan gøre en virksomhed væsentlig mere effektiv i dagligdagen, og det kan ses direkte på bundlinjen.

Det er bare ikke nok. For selv om en virksomhed faktisk har det der skal til, så er de ydre rammer, det vil sige blandt andet den teknologiske infrastruktur langt fra på plads.

Der tales og skrives fra politisk hold enormt meget om at vi i Danmark skal være længere fremme på den teknologiske front.

Men når det kommer til udmøntningen, så kniber det gevaldigt, og det rystende er at nølen faktisk underbygger den urbanisering, der sker i disse år, for det sker blandt andet på baggrund af, at den teknologiske infrastruktur tvinger virksomhederne til at søge mod større og mere udbredte netværk i byerne.

Men teknologi hjælper virksomhederne, og selv for små virksomheder er det faktisk vigtigt at man er med på forkant, for i takt med at de større virksomheder indfører teknologien, vil de små virksomheder blive koblet af, hvis de ikke er med på vognen.

Det gælder hele vejen fra medarbejderes indrapportering fra byggepladsen på Ipad til planlægning og design på IT-platforme.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125